Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 3.djvu/468

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

NOHI)VARANGEH HERRI—2l). 455 bund. til en maadelig havn. I)en udgaaende grund gjør det nød- vendigt ikke at ankre for langt ind paa bugten. Vest for Pa(ldeby ved Skitnelu og Jakobselv er ankerpla(lse med 5.7 til 7.5 meter vand med lerbund. I Jak0bSeIVeIlS munding ligger et skjær, men meget flad- bundede fartøier kan søge ind der med høit vand Og finder der- inde et dybt Og sikkert bassin. Der er paa dette strøg forskjellige andre steder, hvor rus- siske fartøier søger tilflugt og ankrer; men disse steder fortjener ikke navn af havne, og hyppig indtræffende forlis og sjøskader viser, hvor usikre de er. Saadanne steder er 1S‘kallelv og Skallvik nordenfor Skallnes, Nordvaagen ved Store Ekkerø, Lille Vadsø ve- stenfor Vadsø kjøbstad, An(lersby og Sandskj(er mellem Vadsø og Paddeby, med flere steder, hvor man vel finder holdebund, men hvor det dog ikke er tilraadeligt for noget fartøi at ankre. JOrdsmonnet er mest sand og aur; her er lidet ler. Lidt poteter dyrkes, men der a-vles ikke tilstrækkelig til behovet Arealet er saaledes udnyttet: Ager ....... 0.0 km.2 Eng . . . l.3 ɔ Ager og eng ....... . . . 1.3 km.2

 —......... .  ;)

Udmark, snaufjeld. indsjøer. myr. .... l011.7 “1) Tilsammen lO33.0 km.2 I l89O var u(lsæden af poteter l34 hl. og i l9()O l04 hl. Fædrift og foderavl er hovedsagen ved jordbruget. Jorden langs kysten er ofte skikket for opdyrkning, og her kan skaffes gjødsel i affaldet fra fiskerierne. Havnegangene er som regel tilstrækkelige, og der er store udslaatter, hvorfra der hentes hø til vinterfor. Renmose, tang, lyng og fiskeaffald er som sædvanlig surre- gater for høet. Kreaturhold samt fjærkræ i Nordvaranger herred var: 1s9o. 1900. Heste 32 4O Storfæ 34 8 302 Faa r 4 7 8 244 Gjeter 28 l 7 Svin . 4 —