Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 3.djvu/453

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

44(l FINMARKENS AM’l’. Dalbunden og dalsiderne er fra Tana, indtil den forener sig med Høirygelvens (Gurttejokkas) dal;føre, græs— og skogbevokset, birk og krat. Dalen er ubeboet, undtagen ved selve mun- dingen. Mellem Duggelven og Sirmaelven ligger Storsteinklumpen (Stuorag(edgeoaivve), 345 m., og vestlig for denne Snauklumpen (Garritoaivv(Ë), 371 m. Sirmadal gaar fra Tanadalen vestlig og nordvestlig op paa Snauklumpens sydøstre afheld. Sydlig for Sirmada-len ligger Barom- kollen (Bieuraoaivve), 261 m. 1)albund og dalsider er græs— og skogbevoksede (birk og krat) til opunder nævnte fjeld. Bebygning er der ved Tana. Løselvens (Lav(?ojokka) dalføre gaar mellem Gjærdef)eld og Fremst- -]jBl(Y i nordlig retning op om Løsvatn. Dalbund og dalsider er græs— og skogbevokset (birk og krat’“) holt op til Løsvatn (Lavöojavrre), 295 m. o. h. Bievradal strækker sig først mod nordvest gjennem tildels myrlændt terræn, bøier saa i vestsydvestlig retning som en trang, tildels ufarbar fjeldkløft (Klovdal) op mellem Gjærdefjeld og Trangdalsklumpen. Drøndal gaar som en trang, ufa.rbar kløft i nordlig retning mellem Laksnes og Gjærdefjeld. Levojokkas dalføre gaar vestlig op paa sydsiden af Raste- gaissa. “ Levojokkas da-l er ikke, som paa ældre karter anført, grændse mellem Polmak og Karasjok. Grændsen gaar længer mod syd- vest ved gaarden For-t langs elven Baisse:jokka. Rast(=gaissa er et høit grændsefjeld mellem Polmak og Lebesby herreder. Dets høide er lO59 m. Fra toppen er vid udsigt, især mod syd og øst. Paa Rastegaissa ligger evig sne. Baissejokkas dal ligger paa grændsen mod Karasjok og ud- 1nu11der i ’I’anas dal nær gaarden Port. Nordlig for denne dal nær Tana ligger Raksa-1?arr(?, 577 m. høi. Landet syd og øst for Tana har lavere aa-ser med mel- lemliggende forsænkninger. Polmakdalen gaar fra Tanadal i sydlig retning op og omkring Polmakvatn ind i Finland. . Dalbunden er rigt græsgroet, og paa dalsiderne og i dal- bunden flndes frodig birkeSkog og krat. Dalen er ikke bebygget eller opdyrket, naar undtages et par eiendomme lige ved Tana; men mange steder, og især dalens vestside, synes egnet for opdyrkning. Naturen omkring Polmakvatn er ret vakker Polmakvatn indeslnttes af de skogklædte fjelde Særbaiöokka (Ensligtinden) og Ha“r)—-im(1sskaid(l(ä, og fra bøiderne ser man den nederste del af