Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 3.djvu/41

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

3O FINMARKENS AMT. Fæstningen er en 8—kantet stjerneskandse med revettet mur; den største diameter er 12O alen; der er 4 bastioner og 4 te- naljer. Der er en brønd, hvis vand dog er daarligt Vardøhus er verdens nordligste fæstning; den har trods sine syv hundrede aar aldrig været udsat for fiendtlige angreb eller beleiringer, men den har gjort sin nytte. Thi det skyldes vist- nok for en ikke ringe del den, at Norge har beholdt Fin- marken. Fæstningen har ikke noget særdeles respektindgydende ud- seende, men jordvoldene er vel vedligeholdte;“der er boliger til kommandant og garnison. Efter armeorganisationen af l887 skulde paa Vardøhus være et detachement, bestaaende af l kaptein, 1 premierløitnant, 1 læge, I kommandersergent, 2 sergenter, l overkonstabel, l over- konstabeltrompeter, 23 artillerister, alle stadig tjenstgjørende. Besætningen gik i sin helhed over fra infanteriet til artilleriet. Arsenalsafdelingen skal benævnes tøihuset. Efter resolution af 13de april 1891 bør kapteinens tjeneste- tid som detachementschef og kommandant være fra 5 til 7 aar og premierløitnantens fra 3 til 5 aar. Garnisonen og dens officerer har nogen indtægt af fiskeriet samt af eg-vær, dunvær, mu1temyr og slaattemark paa Renøen, som fra 1741 har været underlagt fæstningen. Derhos er der indtægt af fiskeri, thi endel af garnisonen fisker i den gode fisketid. Vardø by har et høist ubehageligt klima. De forestil1inger, man i almindelighed gjør sig om vinteren i Finmarken, er, siger Keilhau i 1827, aldeles overdrevne og tildels ganske falske; men paa Vardø maa dog denne aarstid stundom være rædsom paa grund af stormene. Veien mellem fæstningen og byen var forsynet med en allé af tørre, nedrammede birketrær, forat man ikke paa disse faa skridt skal forvilde sig i snefoget. Naar stormen raser med sin fulde kraft, vilde enhver, som vover sig ud, kastes i sjøen. Mod det aabne hav i øst vender sig en klipperad af hen- ved 10O fods høide; derunder ligger paa den vestre side kirken og byen. Mod disse klipper optaarner sjøen sig frygtelig; man har seet dens fraade sp1—øite høit i veiret over dem, gribes af stormen og piskes hen over øen. Bussesundet, som mellem fæstningen og Svartnes kun er et par bøsseskud bredt, gjør under vinterstormene ofte al forbin- delse med fastlandet umulig; det hændte, at posten eller andre reisende maatte vente hele otte dage i Svartnesets elendige gamme, inden de kunde komme over. Paa fastlandet laa en gamme ligeoverfor øen, og der laa der brændsel nok til at fy1—e nogle gange til hjælp for postfinnen,