Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 3.djvu/390

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

’l’ANEN HERRED. 377 mosgroede dalsider. Dalen bliver derpaa til en trang, utilgjænge- lig „l(løft. 4 km. fra Troldfjorden udvider den sig, og her ligger terrasser. Omkring elven er her endel løvskog Dalbunden er mos- groet eller sparsomt græsgroet. Omkring Trol(lfjordens bund, hvor Sørelvens dalføre ogsaa udn1under, er et aabent dalstrøg med terrassen Her ligger endel bebygning. I Troldfjorddalen munder mange smaadale, af hvilke flere er trange og dybe. Sørelv(1ns dal udm1,mder, som nævnt, i Troldfjorden. I det øvre strøg er den trang med steile dalsider. I de nedre 2.5 kn1. er dalbunden vid og aaben. Langs elven vokser her endel løvskog X Lille .Molv-ikdalen har steilt fald. Senere udvider dalen sig og bliver forholdsvis aaben. Dalsiderne er høie og steile paa nordsiden, tildels utilgjængelige. I)albunden er mosgroet, men sparsomt i den nedre del. I den midtre del er langs elven lidt løvskog . Lille LeiVp()ll(lalen udmunder i Lille Leir-pollen. I dalbunden strækker sig en mosgroet høideryg, som danner ligesom en gang- sti gjennem den forøvrigt stenede, urede og ørkenagtige dal. Foruden disse to større dalfører mellem TroIdfjordneset og Leirpollen, er der flere mindre, korte. tildels trange og dybe dale mod enden af Tanafjorden. Samtlige disse korte dale er stenede og øde. llIelkedalen er en trang dal, der munder i Lille Leirpollen. I den nedre del er der frodig græs og dvergagtig birk. ö(lbTIl‘(lBlT)(3]lS daU“øre gaar vestlig og sydvestlig og — munder i bunden af Store l‘eirpollen. A Det“har i den nedre del indtil sammenløbet med Multelvens (Luomcýokkas) dal noksaa frodig løvskog og græs. Ovenfor er der meget ur. Multelvens dal er, naar den allernederSte del undtages, en øde dal, hvor man kun einer sten. -fult-le)dalen begynder ved Tørvatn (Guorojavrre), gaar først sydvestlig, senere vestover og munder ud i bunden af store Leir- pol1en. Dalen sænker sig vestover, og dalsiderne bliver høiere Ca. 6 km. fra fjorden udvider dalen sig; bunden er her flad og lav og har endel bebygning. Her vokser græs og skog, og træerne opnaar større dime11— sioner. Dalen har flere sidedale, nemlig Ri(leueielvcms dal, Væderelvens dalføre som har ganske frodig græsvækst og løv- skog, og S’tygdalen (VBasav(?ö’e), som ogsaa har løvskog og tildels f1—odigt græs. Hanadalen har retning syd til nord. Den høieste del er i