kirker: Kjøllefjord hovedkirke, Omgang og Tanen annekskirker og Lebesby finnekapel.
Antallet af beboere angives saaledes: W Nordmænd Sjet1nner. Fjeldfinn1—-r. Sum. Kjøllefjord hovedkirke . 21 — — 21 Omgang annekskirke . 7 — —— 7 Tanen annekskirke . — l9 1l 30 Lebesby finnekapel . —— 28 4 32 Tilsammen 9O
Sognepræst til Kjøllefjord fra 1739—-1742, Peter l‘Verløe, har i 1741 skrevet en beskrivelse af Kjøllefjord præstegjeld, til hvil- ken dengang ovennævnte anneks og finnekapellet hørte.
Lebesby anneks havde da l6 finnefamilier og Kjøllefjord sogn l8 nordmandsfamilier; de fleste var fattige.
Lebesby havde efter Werløe tidligere hørt til Kjelvik præste- gjeld, men blev ved kongelig resolution af 2den oktober 172O lagt til Kjøllefjord præstegjeld.
Sigvard Kildal, Sognepræst til Vaagen, skjænkede ved gave- brev, udstedt i juni 1739 (gjenpart i kirkedepartementet), renten af 1OO rdlr. til indkjøb af 4 voger mel, som skulde uddeles blandt de fattige i Kjøllefjord sogn.
Kapitalen, hvorfor regnskab aflægges til kirkedepartementet, udgjør nu 2OO kr., hvoraf renten tildeles 1 fattig i mel. Veie. Den eneste oparbeidede vei er veien fra Slgjaanes til Lebesby
Den almindelige færdsel fra Lebesby foregaar som regel langs telegraflinjen.
Til Langflorddalen følges som regel telegraflinjen.
Til bunden af Langþorden i Tanen kommer man fra Lebesby langs telegraflinjen til telegrafstuen i Langfjorddalen og følger nordsiden af Langfjordelven.
Fra Bækkavîfjords bund til Lebesby gaar en fodsti, mærket med var-der.
Fra BækkarZjord til Torske)jord gaar en fodsti og lige- saa fra B(ekkar;ú’ord til telegrafstuen i Lang[jorddalen.
Smaa fodstier eller opmærkede ruter over fjeldet er der flere steder, saaledes fra IíÏjølleflord til Skjøtningberg; fra Kjølle- fjorg til Brændgam; fra Kjøllefjord til Oksfjord; fra Kjøllefjord til Kifjord; fra SI1;jøfVzingberg til Kjelsvik.
