LEBESBY I—1ERRED. d 349 bor nordmænd; der dyrkes lidt næper og kaalrabi og tildels lidt timian og rabarbra. Lidt birk plantes undertiden. Høavlen er den vigtigste gren af jordbruget Hjemmehavnegangene er gode og tilstrækkelige til be- hovet; gode beiter er der i Langfjorddalen. Kreaturerne er som regel ude fra begyndelsen af juni til vinterens komme. Der er taalelig gode udslaatter mange steder i fjordbundene. Engene begynder at grønnes omkring 15de juni, og høonnen begynder først i august eller ude i august. Kreaturhold samt fjærkræ i Lebesby herred var: 1890. 1900. Heste. . . 24 30 Storfæ . . 695 fi18 Faar . . . l 334 l 134 Gjeter . . 242 21 l Svin . . . 2 6 Rensdyr . . . 7 — Høns . . . 3O 68 i Gjæs ..... l — Kreaturstellet staar tilbage, og sultefodring er almindelig om vinteren. Tang og tare benyttes for endel til kreaturfoder. Kjørene er stedegne, smaa finmarkskjør, som melker godt, naar de fodres tilstrækkelig. Hestene er af finlandsrace og op- ales tildels i herredet. Sauene er meget smaa, enkelte steder er de blandede med cheviot. Gjeterne er gode. I Storjjord, .[jjord og BækkarJjord ligger store strækninger, som er skikkede til dyrkning. I den indre del af herredet ligger flere store muldmyrer, som er godt skikkede til dyrkning, dels ogsaa mosemyrer. Der er kun nogle faa fjeldfinner hjemmehørende i Lebesby. Karasjokfinnerne beiter med sine ren paa Nordkynhalvøen og Sværholthalvøen. Beiterne er middels gode eller daarlige Udover mod næringerne findes flere gode renbeiter, og 2 a 3 fjeldfinfamilier har tidligere altid været der; i l895 og de to fore- gaaende aar gik ingen ren over Hopseidet. Endel halv forvildet ren er der udover Nordkynhalvøen, især mellem Sandfjord og Bjørnsvik. Om fjeldfinnerne oplyser Werløe i 1741: «Her er nogle faa fjeldfinner i Lebesby anneks, som har rensdyr, hvilke om vinteren holder til paa Arisbyfjeldet i svensk Lappland, og om sommeren her ved sjøen. Her er harer og ryper, saa og hermelin og graaværk, paa visse aar mere og paa
