I—xAHAS.101( HERHEn. 315 ved høide eller former. Det trigonometriske punkt Gurbc2§, 583 m. o. h., ligger ca. 275 km. fra havet (bunden af Tanafjorden), og det rager ikke i nogen betragtelig grad op over det omgivende terræn. Fjeldene om Gorsjokkas dalføre gaar forholdsvis brat ned; her er Gurbi.§—nussir, paa hvis søndre aksel der ligger et grændse- mærke (en liden røs). Fjeldene er dækkede med n1yr, mos, græs eller lyng. . Paa grændsen mod Koutokeino ligger Noarva-§. 532 m., mod nordøst paa grændsen mellem Karasjok og fælleslandet ligger det nævnte fjeld GurbiS, 583 m. Paa den her omhandlede strækning er der maalt endel tri- gonometriske punkter: Sydøst for Anarjokkas bielv Gor-sjokka ligger Golmak, 534 m., og paa strækningen mellem Gorsjokka og Bavtajokka ligger Aibmetsjærro, 533 m., 2Woammellsjærro, 522 m., og 2N3uot§;jokka, 495 m. Nordvest for bopladsen Iskuras naar fjeldet Iékuras 638 m. o. h., og sydlig for Karasjok kirkested ligger DiØeuarre, 534 m. Karasjokka-S dal har retning mod nordøst og forener sig med Bavtajokkas dal lidt søndenfor Bæivasjgieddes skogstue. Ovenfor Karasjokkas sammenløb med Bavtajokka gaar skraa- ning-erne paa begge sider af elven over i vide og temmelig flade landskaber, alene bedækkede med renmos og tyndtspredte, korte, uvæksterlige furutræer, der bliver alt sjeldnere og sjeldnere, indtil de en mils vei ovenfor elvenes foreningspunkt aldeles forsvinder. Karasjokka og Anarjokka har sine kilder meget nær hin- anden, paa sydsiden af fjeldet Noarvas ved den finske grændse. Bavtajokka udspringer i den vand— og myrrige trakt paa Vestsiden af fjeldet Noarvas og kan ved almindelig vandstand befares med den for disse trakter eiendommelige elvebaad lige til et par mil nedenfor dens udspring. Op igjennem Karasjokkas dal og Bavtajokkas dal er der ogsaa birkeskog. Bavtajokka optager fra øst Sarggejokka, som er det sted, hvor der er foretaget de største forsøg med vaskning efter guld, og hvor der er nogle barakker. Langs Karasjokka nedenfor sammenløbet med Bavtajokka, er der fremdeles nogen furuskog, dels brandskog med spredt birkekrat. Langs Karasjokka er forskjellige større ved skogbrand blot- tede vidder, paa hvilke et rigt blomsterflor og græsvækst, som paa de mere godlændte steder er traadt i stedet for birkeskogen, bevirker en større afveksling i landskabet og smykker det med røde, blaa og gule farver. Det er især den rødblomstrede vilde bakke-timian (thymus serpyllum) og den gulblomstrede phaCa“frigida, en art bønne— eller ærteblomst, som vokser i mængde, og som klæder hele strækninger i rødt og gult; ogsaa den store, Spiselige
