Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 3.djvu/290

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

— KJELVIK HERRED. 27?‘ her ikke ta1e, og med potetavlen er det ogsaa daarligt; det an- gaves i 189O, at udsæden af poteter var 3 h1., men i 19O0 an- gives ingen udsæd. Arealet er saaledes udnyttet: Ager C ....... . 0.0 km.2 Eng . . 0.9 » Ager og eng ......... .... O .9 km.9 Skog ............ . O0.0 » Udmark, snaufjeld, indsjøer, myr, sne . . 584.1 » 585.0 km.9 Kreaturerne holdes hjemme hele sommeren. Lidt fjeldslaatter er der paa indre side af Magerøen fra Honningsvaag ind over til Magerøsund. Kreatu rhold samt fjærkræ i Kjelvik herred var: 1e9o. 19oo. Heste . . . . . 4 7 Storfæ . . 244 256 Faar . . 717 506 Gjeter . . 259 257 Svin . . l6 — Høne . . 48 l 19 Gjæs . . . g . . — 5 Paa indre side af Magerøsundet er der store myrstræknin- ger, der for en stor del kunde dyrkes; paa selve Magerøen er der lidet dyrkbar jord, og de smaa flekker, der egner sig for dyrk- ning, er for det meste optaget. Myrer, der vilde egne sig for dyrkning, er der paa Lille Tamsø. Skog. Kjelvik herred mangler helt skog. Som tidligere an- ført nævner Keilhau, at der er nogle enslige forkrøblede birke- buske og bitte smaa rognetræer paa Magerøen indtil M mil fra Nordkap. Men birkestammerne her er ikke mere end en arm tykke og bugter sig slangeformet op og ned mellem græs- set, og kun kvisterne er rettede i veiret til en alene høide. Regnen er af samme høide og vel saa rank som birken. Til brændsel bruges i Kjelvik sogn for det meste torv og for endel stenkul, tildels ogsaa rækved, som enkelte aaringer i mas- ser driver op paa Magerøen og afgiver ofte det fornødne brænd- sel for vinteren.