Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 3.djvu/275

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

262 l-’INMARKENS AMT. bergfuld. Denne ø er et fuglevær med lunde, alke og maager, men var ikke beboet af folk. Husstappen er rund, klippeagtig, uden skog, med lyng og med lidet græs. Den havde annekskirken under Ingøen præste- gjeld paa søndre side og 3 nordmænds gammer eller jordhytter; de brugte de to forrige øer til slaatteland. Baagstappen, den østligste, er rund, lavberget, lynget, uden græs, skog og folk. De tre første Stappen-øer er høie med klipper og mere syn- lige; de kaldes sædvanlig derfor moderen med sine to døtre, ved hvilken moder forstaaes Storstappen midt imellem Stauren og Husstappen. Udenfor Stappen-øerne fangedes kveite til rav og rækling. Stappene havde efter Paus været beboet af over 40 mand, og der har staaet en kirke, men i l753 boede der kun 4 mand; kirken var da reven og folket lagt til Maasø. Paa Maasø thing l773 bortforpagtedes Ingøen paa 3 aar a 2 rdl. 2 mark til Nils Jettesen, Hje1msø paa 3 aar a 3 mark 18 skill. til Rasmus Hansen, medens der paa Stappene intet bud opnaaedes, da de sidste forpagtere havde lidt skade ved russernes fornærmelse og indtrængelse paa dem. Paa den største af Stappene boede i l802, da Rath-ke reiste i Finmarken, en nordlænding, der var flyttet hid fra Sandfjord indenfor Tunes paa Magerø. Pladsen i Stappene va-r med under- liggende jord omtrent af en mils omfang og med det forde1agtigste beliggende til fiskeri. Eieren var selv flyttet derfra og tillod nær- værende beboere at bruge stedet uden betaling; paa spørgsmaalet om aarsag til en saa besynderlig forringelse af eiendom blev svaret allevegne, at denne ensomme afsides levemaade og van- skelighed at faa brændsel, som aarlig tiltog, gjorde det næsten umuligt at bebo disse egne, og at familierne dels uddøde, dels flyttede Man paastod, som ei syntes urimeligt, at denne plads, der 11u neppe ernærer en famiIie, i ældre tid havde havt 7 opsiddere. Efter fogdernes opgaver var ved udgangen af l900 antallet af skyldlagte eiendomme i Maasø herred 254, og deres samlede matrikulskyld 275 kjør og 2 faar. I den officielle statistik er disse 254 «særskilt skyldlagt-e» eiendomme opført med en samlet matrikulskyld af 137 mark. Som jordbrug og jordlo(lder efter folketællingen anføres 134 «særskilt skyldsatte» brug i Maasø herred, tilsammen af skyld 81 mark, og 148 «ikke særskilt skyldsatte» brug, tilsammen 282 brug i Maasø herred. Disse 134 «særskilt skyldsatte» brug er fordelt paa større og mindre brug saaledes: