MAASØ HERRED. 2?‘)] Knivskjælodden er gi-anitisk gneis. Paa fastlandet omkring fjordene er der glimmerskifer og glimmergneis, og i den sydligste del kommer ind de yngre kvarts- skifere med glin1merskifere. Strækningen rundt Kobfjord, Ryggefjord og Kulfjord bestaar af glimmergneis; omkring Snefjord er der glimmerskifer. Paa østsiden af Refsbotn optræder gi-anatførende gneis. Om Latø skriver Lillienskiold, at der paa øen er en «berg- revne, hvor kraagesølv kan udhugges». Ved Østerbotn, en sidefjord til Kulfjorden, er der Sjøskjæl 4 m. o. h., og i samme høide naar skjællene paa Maasø. Terrasser er der i bunden af Refsbotn, 2 trin i høider paa 30 og 8 m. Pimpsten er fundet paa flere steder paa sandmoer i Refsbotn. Nat til 2den januar l905 gik der et stort Sneskred i S—vartvik paa Hielmsø. Det tog med sig rorboder, fiskehjelder, telefonstolper og baade. Nær rorboderne stod en husgamme, som skredet tog med to beboere Fjøsgammen med 1O smaakreaturer Stod et lidet stykke længere oppe i bakken. Ogsaa den tog skredet, men det var et mindre ras; og man fandt alle kreaturer ilive. Tidligere har der paa samme sted af og til gaaet smaa skred oppe fra fjeldet, men ikke noget, som lignede dette. Vasdrag Elvene og indsjøerne i Maasø herred er lidet undersøgte. De elve, hvor laks og sjøørret gaar op er: Ryggeþor(Ielven, der kommer fra Ryggefjordvatn og løber ud i havnen i bunden af Ryggefjord. Vandet er ca. 2 km. langt og I km. bredt og elven nedenfor vandet ca. 2 km. lang. Sne1(jordelven, der kommer fra Snefjordvatn og løber ud i sjøen i bunden af Snefjord. Denne elv er nedenfor vandet ca. ].5 km. lang. Rusel1;en, der løber ud i sjøen paa søndre side af Sælkop i bunden af Refsbotn. Laks og sjøørret gaar fra elvene op i vandene. Der fiskes aarlig ca. 500 kg. laks og ørret tilsammen i alle å3 elve. Fjordene i Maasø herred er tidligere omtalte (bind I, pag. 240). Der er en del havne og ankerpladse i Maasø herred. I Havøsund kan man ankre overalt i hele sundet paa en dybde fra 21Zs til 4 favne vand, sandbund; for at undgaa strøm- men kan man søge ankerplads ud for handelsmandens huse, idet man
