Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 3.djvu/252

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

KVALSUND HERRED. 239 Area1et er saaledes udnyttet: Ager“ ....... 0.0 km.9 Eng . . . 1.7 » Ager og eng ......... . . . 1.7 km.’ Sk0g .............. . 20.0 » Udmark, snaufjeld, myr, indsjøer, sne ..... 1673.3 » W Tilsammen l695.0 km.9 Der avles næsten kun hø; der saaes l“idt havre til grønfoder. Kreaturhold samt fjærkræ i Kvalsund herred var: 1s9o. 19oo. Heste . . . 8 13 Storfæ . . 37 2 365 Faar . . . l 241 1 044 Gjeter . . l02 . 68 Svin . . — 2 Rensdyr . . . 80 3O Høns ..... 15 18 I Kvalsund angives havnegangene at være taalelig gode. Der er nogle uds1aatter ovenfor Kvalsund kapel. Kjørene er finnekjør, lidt opblandet med ayrshire. Sauene er af de gamle, stedegne. Gjeterne er gode, melker op til 2 liter, sædvanlig Ve liter. Finner fra Koutokeino kommer hid med sine ren, og her er gode beiter for dem, saa det er i tusendvis af ren, som drager over Kvalsund herred. De hjemmehørende ren er kun faa; der angives 3O i 1900. Skog. Der er ingen furuskog, og den birkeskog, som findes i Repparfjord og Refsbotn, er utilstrækkelig til herredets forsyning og er af blandet beskaffenhed I Reppa1‘fjord var der engang megen birk, og der er endnu den største skog i Kvalsund herred. Men skogen er forhugget og har liden reproduktionskraft; den giver dog brænde for de nærmeste beboere. Nogle steder paa Kvaløen, i Torskefjord, Storbugt og Ham- mersnes, har i ældre tid havt brændsel ved stedet. 0mkring Salt:;atn er endel forkrøblede birketræer samt spor efter nedhuggen birkeskog. De, som benytter ved til brændse1 i herredets vestlige del, kjøber denne i A1ten.