Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 3.djvu/216

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

I—lASVIK HERBE1). 208 I Pontoppidans «Finmarkske MagaZins Samlinger 1790» heder det, at indvaanerne i Hasvik herred kun var nordmænd, «og det er det eneste Sogn iVest-Finmarken, hvor ingen Finder boer, fordi de elsker mere Fjordene, og hvor de kan have Brændsel i Nærheden». Befolkningen i Hasvik herred har været saaledes fordelt efter nationalitet: is-Hs. 1s9o. 19oo. Nordmænd . . 254 448 687 Finner . . .“ 198 298 292 Kvæner . . 3 l 54 5O Blandet . . . . 80 —— — Tilsammen 563 8OO 1 029 Af finnerne var ingen fjeldfinner. I Hasvik er det finske sprog herskende i Galten og Øiflord kredse, medens det ikke har større overvægt i den øvrige del af kommunen. I Galten kan de fleste børn norsk, naar de kommer i skolen, og i Øiflord taler Ifs norsk, naar de begynder paa skole 0ldfund. Ved Hasvik er fundet en stenøks af blaagraa skifer, tynd, helt sleben; sidekanterne tildels slebne i facetter. Den tilhører maaske den almindelige stenalder. Ved Bøle paa Sørøen er funden en spydspids, lysgraa, med hager, 14 cm. lang. Hasvik kirke er en langkirke af tømmer, opført l86l, med 342 siddepladse. Galten kapel i fiskeværet Galten paa Sørøen i Loppen præstegjeld blev indviet den 28de august 1888; det er en lang- kirke af tømmer med 15O siddepladse. Assurancesummen er lO0OO kr. Det er opført for det nordlandske kirke— og skole- fonds regning. men vedligeholdes af kommunen. Det er en net og rummelig trækirke med taarn. Det nuværende Hasvik anneks var allerede i det l6de aar- hundrede hovedsogn og kaldtes Sø1—vær præstegje1d, efter Sørvær, hvor kirken stod. ’ I 1520 nævnes i norske regnskabs— og jordebøger en præst Amund Ogsaa det dengang tyndt befolkede Alten og Talvik, som ingen kirke havde, hørte til Sørvær. I Hasvik herred har der været kirker paa Sørvær, Hasvaag og paa Bøle. Sørvær præstegjeld var efter reformatsen i l589 eget