Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 3.djvu/160

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

’I’ALVIK HERRED. l47 I Vargsundets sydligste del er der havn i Komagflord med ti favne vand og god holdebund; i ()lde“rjjord paa Seiland, ved sydsiden af den der liggende lille holme, 0lderfjordholmen, kan ankres paa 4—5 favne vand, ler— og sandbund; desuden er der ogsaa ankerbund i Store BækkaVfiord. I Junkerhavn i Rognsund paa Seiland er en liden, men god havn paa 4 favne vand. I Store Kvaljjord paa Stjerne i Rognsund, samt noget nord for dette sted er ogsaa gode og rumme1ige havne, men det er vanskeligt at komme under seil derfra. Jordsn1on“net er sand og sten, nogle steder er der ler; det er middels god jord, ofte er den tør, skrind. I Langfjorden er jordsmonnet mange steder bedre. Muldjorde11, hvor saadan findes, er oftest af ringe mægtig- hed. NæStel1 al opdyrket jord ligger ved kysterne omkring de bebyggede strøg. Agerbruget spiller ingen synderlig rolle som næringsvei. Tidligere har der af og til været avlet lidt korn i Talvik herred. I provst Rodes tid dyrkedes korn af en enkelt mandi Talvil(. Potetavlen er af betydning, og der avles i almindelige aar nok til herredets eget behov. Udsæden var i 189O 975 hl. og i l9O0 927 hl. Tørraad- denhed kjendes ikke. Paa Talviks handelssted oprettedes i sin tid et brændevins- brænderi, som skulde udnytte poteterne;produktionen var i 1833 2024 potter 12 til 14 gradigt brændevin. Paa øerne avles ikke poteter. Poteter bliver gode i Leirbotn og Langfjorden. Lidt poteter udføres nu og da. Lidt havre saaes til grønfoder. Haveste1 indskrænker sig gjerne til en smule avl af de almindeligste kjøkkenhavevækster. I 190O benyttedes —l ar til gulerødder og l3 ar til have, hvoraf 3 ar til kjøkkenhave. Are-alet er saaledes udnyttet: Ager . . 0.3 km.2 Eng . 5.4 —§ Ager og eng . . . . . . 5.7 k1ll.2 Skog .......... . . 150.0 Udmark, snaufjeld, indsjøer, myr. .... 1497.3:= Tilsammen 1653.0 kn1.*