4 FINMARKENS AMT. I Hammerfest skal der trækkes 35 minuter fra stedets tid for at finde landets normaltid, eller lægges 35 minuter til landets no:—maltid for at finde Hammerfest lokaltid. Byen omgives helt af Hammerfest herred. Byens nuværende grændser er bestemt ved lov af 3dje juni l874 om .udvidelse af kjøbstaden Hammerfests grændser saaledes: Fra 1ste januar 1875 skal grændsen mellem kjøbstaden Hammerfest og Hammerfest herred være fø1gende: Fra Molviken i sydvest for byen gaar grændselinjen i sydøstlig retning til det punkt ovenfor landstedet Eloestrand, hvor Storelven bøier om fra vestligt til nordligt løb. Herfra —følger linjen fjeldkammen i øst for Storvatn og Byvaagen til Fuglenesdalen, gaar over denne dal mod fjeldet i nord i saadan retning, at den berører elvens udløb fra Nedre Fuglenesvatn, og følger endelig fjeldkammen indtil fjeldhammeren Slegerne udenfor pladsen Y tre Rosmollen, som saa- ledes kommer til at ligge paa byens grund. Ved kgl. res. af 24de november 1874 blev en under 30te juli 1874 afholdt forretning til nærmere bestemmelse og udvisning af de ved loven fastsatte grændser stadfæstet. H Ved anordningen af 17de juli 1789 § 1O om oprettelse af de finmarkske byer Tromsø, Hammerfest og Vardø bestemtes, at alle, som vilde nedsætte sig sammesteds, skulde uden betaling faa anvist tomter til fuld eiendom med det forbehold, at grunden skulde være bebygget inden 2 aar. Lignende bestemmelse gjaldt ifølge lov af 22de juli l833 § 5 kjøbstaden Vadsø, dog skulde tomten være bebygget inden 3—aar. Ved lov af 9de mai l863 er denne bestemmelse ophævet, og de regler, som gjælder om kjøbstadskommuner, skal være an- vendelige paa disse eiendomme; dog har Staten ret til at faa grund til offentlige anlæg. Byen og dens gader. Hammerfest by ligger paa den sydøstre side af den bugt, som danner byens havn. Selve havnen eller bugten ved Hammerfest danner mere end en halvcirkel, idet Fugleneset, nordvest for byen, stikker ud mod sydvest. Tæt inde under nøgne fjeldsider opunder fjeldet Sadlen ligger Hammerfest med en række træhuse hesteskoformet om en havn, som om sommeren er fuld af norske baade og russiske fartøier, som skal kjøbe fisk. Byen er delvis godt bebygget; meget af byen brændte nemlig i 1890, og der er nu i det afbrændte strøg opført nye bygninger i vel regulerede gader. Her ligger kirkm, raadhuset, middelskolen og j’olkeskolen; længere nord i byen ligger det katholske kapel samt byens hofel. Byen har elektrisk belysning En vei rundt bugten fører ud til Faglenes med dets meridianStøtte.
