Europa omkring aar 500. Navnet forkortedes gjerne hos os til Bendik, Bent. Man kaldte hans dag hos os Bernt Prøvesvin, fordi et svin, hed det, kan den dag udholde et stærkt slag af en stang uden at falde, hvis det har faaet god vinterføde og ellers bestaar sig den sommer. Man kaldte den tid ogsaa aattid, fordi man kastede aat (sand eller muld) paa sneen, forat den desto hurtigere kunde tæres bort. Paa primstaven betegnes den med en hakke (28). Dagen kaldes, efter Wille, af somme jamvaar.
Mariemesse om vaaren, marimesse, offermesse, Mariæ bebudelsesdag, den 25de marts, betegnedes paa primstaven med et mariebillede (29). Som veirliget er den nat, vil det blive i 3 uger derefter; endelig, er denne nat klar, bliver det kommende aar godt for erter. Nu begynder slædeføret at tage afsked. Hos os er, som bekjendt, Mariæ bebudelsesdag henlagt til 5te søndag i faste, som saaledes har faaet epistel og evangelium for bebudelsesdagen; medens derimod den rette epistel og det rette evangelium for 5te søndag i faste (judica me) er bortfaldt.
Dæ æ tri nættar fyri marimess (om vaaren), aa tri etter, som dom kællar marimessnættan. Æ dom goe dei, og ikkje kalle, saa ska dæ væra godt; dei fysste æ te vaaren (spaar om vaaren) aa dei tri siste til hausten (spaar til høsten).
20 dage derefter er sommerdagen 14de april.
«Dæ æ kleint merkje dæ, om bekkjene renne fyri marimess; da ska dæ bli saa kallt etter at, saa længe som bekkjene renne fyri marimess, saa lengje stana dom etter.»
Bjønnen gjeng ut av hie paa den gamle marimessdagen, tolv dager etter marimess nye.
Den hellige Beda, hvis minde høitideligholdtes den 29de marts, er den bekjendte Beda Venerabilis eller den ærværdige munk i klostret Wearmouth, ikke langt fra det nuværende Newcastle i England, omkring 730; han er bleven berømt ved sine herlige skrifter og sin rene vandel.
4de april, Ambrosius biskop er den bekjendte biskop i Milano, forfatter af den ambrosianske lovsang; han levede paa keiser Theodosius’s tid omkring 390.
Sumarsnætt, sommerdag er den 14de april, Tiburtii og Valeriani dag. Tiburtius og Valerianus var 2 romerske brødre, der overtaltes af den hellige Cecilia til at lade sig døbe ca. aar 230, men blev straffet derfor med døden. Benævnelsen sommernat betegnes paa primstaven med en busk eller et lidet træ (30), for at antyde sommeren. Efter den tid regnes saatiden at begynde. Paa denne dag forholder man sig med vaskning af kar og kjerner samt alt andet ganske som paa vinterdagen, undtagen at den, der har fækreaturer, paa denne dag ei maa smage nogen kjødmad, ligesaa lidet de, der skal gjæte fæet om sommeren; thi ellers vil ulve
