BEFo1.1(N1NG. 463 Aslak Nestesfu eller lVestetog. Han malte med usædvanlig dygtighed indbo af alle slags og var som maler meget søgt i flere bygde- lag, men han malte ogsaa altertavler og kirkehvælv. I Nesland gamle stavkirke, der blev nedrevet 1847, havde han malt alter- tavlen; Landstad siger, at altertavlen forestillede «Korsfæstelsen paa den mest rædsomme maade. Der var virkelig nogen karakter i disse anSigter», og en vis originalitet i inventionen. Korsfæstelsen forestilledes i handlingens moment, idet Kristus nagles til det endnu ikke opreiste kors, hvorved en af stridsmændene frækt træder paa hans korslagte ben, hvilke han gjennemborer med en stor naver, medens en anden slaar nag1erne i hans hænder med en uhyre stor hammer. Den nævnte mand var en af disse uni- versalgenier, som havde anlæg til meget, men af mangel paa dannelse ikke blev til noget. Han har malet flere kirker i Tele- marken med brogede billeder, blandt andre BruJ1kebergs, hvor dommedag med rædsomme skikkelser staar præsten for øie, hver gang han træder op paa prædikesto1en.» Dette sidstnævnte eiendommelige tagmaleri er dog nu for- længst overstrøget med hvid maling, men da den er ganske tynd, skimtedes ialfald tidligere de kraftige skikkelser. Kompositionen var dristigt og djærvt udført, og tanken om at male dommeda-g som tagmaleri i en kirke er vistnok original, thi Michael Angelos berømte «dommedag» havde maleren fra Vinje neppe hørt nævne, end mindre har han seet en gjengivelse af samme. Om Aslak Nestestu skriver La-n-dstad i 1847, at han var død for et halvt Snes aar siden. Om en maler eller kunstner sandsynligvis fra samme gaard, Aasmuml Nestesfog, der udvandrede til Amerika i 1842, har Vinje skrevet i ugebladet Dølen i 187O. «Han kunde gjera alt det, som til var der uppe i si fjell- bygd; og alt, som kom fraa hans haand, var som det hadde liv, sagde alle folk. Det var eit makalaust lag paa det, og alt var kjennande af hans gjerning, liketil eit øksehogg i ein stokk. Han lagde, vilde kunstmaalet segja, sin megtige individualitet i de minste arbeid, han gjorde. Han var umogeleg at etter era, og eg trur, at eg enno skulde kjenna det minste drag a-f pense1 eller gravstikke fraa hans haand. Han var byrsesmed og gul]smed og gravør og maa-1are, og han gjorde for moro skuld bancosetlar, som det var vandt at skilja fraa dei egte. Han graverad ut paa tobaksdaasar og sylvstaup og byrselaasar afskildringar af folk og dyr og hus og landskap med blomar og alt imillom; der var jagtscener og brudlaup, kort der var alt, i likning med skjoldet hans Achilles. Han skaut sporven paa taket med rifla, som han sjølv hadde gjort. Og han hadde aldri voret til byen i lære, men lært seg alt sjølv.
