Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 1.djvu/475

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

462 BIiATSBERG AMT. heds-bevis for, at netop disse egenskaber ligger inden vor speci- elle idéverden. For at tage et exempel, saa byggede bondemalingen i det forrige aa-rhundre(le alt paa roeocoen, men de blege farver tog den ikke op. Farven har i vor industri aldrig udtrykt kombinerede tanke- gange eller bevæget sig i de kultur-strog, hvori mange og kjælne nuancer hører hjemme; men den har altid havt godt greb paa de dekorative fordele ved det enkle og stærke, hvadente11 den har tilsigtet det modige eller det glade.» I nogle bemærkninger om norsk-nationalt farvevalg nævner Gerhard Munthe en del farver, som hver især forekommer ham « norske af opsyn og karakter», og unægtelig er det disse og lignende farver, som hyppig anvendes i rosemalingen: det høirøde, et red- ligt violet, det potteblaa, et blaalig grønt og et kraftigt gult. Der er en knaphed i farvevalget, som ved siden af at være en almendekorativ styrke, tillige er «et særkjende for al god norsk overlevering )1. ROSPl1lilIlI1g eller dekorationsmaling har længe været drevet i Telen1arken, mindst et par hundrede aar. . I enhver bygd var der en eller flere mere eller mindre dyg- tige rosemalere. Rosemalingen anvendtes til forsiring af senge- ste(ler, større og mindre skabe, taget i stasstuerne, klæ(leskister, slæder samt ølboller af forskjellige slags. Flere af disse malere viste sig i besiddelse af farvesands og var flîIfkG til at male blomster (roser) med friske farver paa senge, himlinger, skabe o. s. v., saaledes at det hele blev harmonisk og virkningsfuldt. Farverne er altid stærke, kraftige og friske, men i regelen valgte med smag og fint øie for virkningen. Blomsterne eller roserne var ikke sjelden malte efter forbilleder i nature11, andre var fan- tasiblomster. Paa større felter malte man af og til landskaber, allegoriske billeder, optrin af jagtlivet, som en mand i tvekamp med en bjørn paa et stabbur paa Groven i Brunkeberg, eller Scener fra folkelivet. Enkelte gange benyttedes motiver fra myto- logien, sagaerne, kjæmpeviserne, den bibelske historie o. s. v. Enkelte begavede malere frembragte af og til noget originalt med kunstnerisk værd. De ældre rosemaleres navne er nu forlængst glemte. «Saga har glemt, hvad hun vidste», og blot deres bevarede arbeider taler endnu om deres begavelse og eiendommelighed. Der lever dog endnu frasagn om en hel række jævnt dygtige og enkelte virkelig fremragende rosemalere blandt bønderne i Telemarken. Her skal omtales et par af de ældre, som for længe siden er døde. I Vinje levede i den sidste fjerdedel af det attende og den første halvdel af det nittende aarhundrede (til omkring 1840)