BEFo1.1(N1NG. 461 ser, skrin, dolke, knive m. m. har ved udenlandske udstillinger faaet mange medaljer og stor anerkjendelse samt bidraget i høi grad til at henlede opmærksomheden paa norsk træskjærerkunst. To af hans brødre er ogsaa træskjærere, som paa udstillinger har faaet medaljer for sine arbeider, og Borgersens søn .Iohn, nu bosat i Kristiania, nyder og anseelse som træ- og billedskjærer. Den saa tidlig bortgangne, begavede billedhugger Bjørn Gud- mundsen fra Opsund i Kviteseid maa ogsaa nævnes som en flink træskjærer, før han slog ind paa sin egentlige kunstnerbane. Ku118ti11duSt1“i i metaI. Folk i Telemarken har ogsaa havt stor interesse for guld- og sølvarbeide, og enkelte har her drevet det vidt. Særlig er filegransarbeidet gammelt iTelemarken. Rundt om i bygderne var dygtige sølvsmede, som arbeidede vakre file- gransknapper, søljer, spænder, «ma1ir», hvoraf kvinderne havde to rader i brystet, brudekroner, sølvstøb med forsiringer samt rige og eiendommelige beslag paa Snusflasker, bøger etc. I Aamotsdal anneks til Seljord har der i et par hundrede aar boet en æt, som fremfor andre har udmærket sig ved sin begavelse som sølv- arbeidere, ligesom de har forfærdiget smukke drevne arbeider i kobber. i Især var .Iarand Rynjum, der levede for omkring 100 aar siden, vidt berømt. Alt, hvad han gjorde, vidner om begavelse og en udviklet, høi kunst, og det er sagt, at der har ikke i Tele- marken været hans lige. Jara-nd Rynjums søn og sønnesøn arvede saa meget af hans begave1se, at de staar over andre i sit fag. Rynjum er endnu i slægtens eie, og der har indtil den sidste tid været medlemmer af samme, som paa værdig maade fortsætter de gamle traditioner i den kunst, som de har dyrket med saa stor iver og dygtighed. ROSemaIi11g. Den nationale dekorative malekunst er kommet til sin rigeste blomstring i Telemarken. Om farvetraditionen i Norge ytrer Gerhard Munthe .– «Ganske i analogi med de andre udtryksmidler inden vort gamle haandværk, har farven ogsaa vist et physiognomi og en op- træden, der i meget skiller sig fra andre lande og da navnlig fra nabolandene (for at nævne det, som er nærmest til sammenlig- ning). Vi træffer i farvens karakter og anvendelse den samme sans for magt og bredde, som absolut udmærker vort snitværk, og dertil formen i gammel digtning og me1odier. En decideret forkjærlighed for faa og kraftige hovedfarver, som aldrig rokkes af fremmed paavirkning, og som trænger gjen- nem de mange tænkemaader opover tiderne, saaledes at den er et særkjende for al vor overlevering i farve, giver os et sandsynlig-
