442 BRATSBERG AMT. det rent naturlige eller rent menneskelige ligeoverfor det samfunds- mæssigt kom-entionelle, eller man kan sige, at han førte krigen ud fra et rent individualistisk synspunkt – Ivar Aasen, som blev ophavsmand til et af de mest revolutionære foretagender i vor historie: den norske maalreisning, var en i bund og grund konservativ natur – ligesaa konservativ som Vinje var revolu- tionær. Man kunde sige med ligesaamegen ret om den ene, at han var glad i alt gammelt, bare fordi det var gammelt, som om den B1l(1G11, at han var glad i alt nyt, bare fordi det var nyt. – Udgangspunktet for Ivar Aasens maalstræv var et væsentlig videnskabeligt, fllologisk. Han iudsaa før nogen a11den, i det ringeste klarere end nogen anden, at samtlige norske folke- dialekter danner en gi-uppe for sig, bestemt adskilt fra bog- og l)ysproget, som ifølge sin oprindelse og sine væsentlige egenheder tilhører den danske sproggruppe. Han arbeidede, i den syste- matiske klassi1ikations og filologiske korrektheds navn, paa at holde begge disse grupper skarpt ud fra hinanden, baade ved sin rent videnskabelige granskning og ved sit forfatterskab for- øvrigt Han skrev i bogsproget og i det norske landsmaal, og hvad enten han skrev i det ene eller det andet, var det altid klassisk, rent dansk eller rent norsk, sirlig afrundede perioder, gjennemført ensartet præg, ingen mislyd, ingen for den sproglige harmoni forstyrrende blandings- eller overgangsformer. Det af ham konstruere(le norske fællessprog eller landsmaal er, efter alle sagkyndiges dom, et fuldendt, helstøbt kunstværk, men vistnok ogsaa ifølge denne sin filologiske helstøbthed mindre skikket for livet, mindre praktisk brugbart. Udgangspunktet for Vinjes maalstræv va-r ikke et sproglig- videnskabeligt, men snarere et stilistisk eller rent personligt behov: Trangen til at faa tale frit ud og være «sannt seg sjøl» i skrift og tale. Og til dette behov svarede ikke det Aasen’ske lands- maal, – det var for regelret tilskaaret, formeget af en rustning til det, og heller ikke hjembygdens mundart – han havde dertil fjernet sig for langt fra det samfund, hvori han var opvokset – men just «dølemaaletÞɔ, saadan som han fandt paa at skrive det, d. v. s. et sprog, som i sin grund er norsk, som han selv var, men med mange afslag i hensyn paa renheden, med rundelig og rigelig tilhjælp af ord og vendinger og udtryk fra bogsproget, overensstemmende med hans udviklingsgang og det store Omfang af hans aandige interesser og studier.» Det er ovenfor paavist, at befolkningen i Telemarken har en sær forkjærlighed for poesi og sang, og at de med stor tro- skab har bevaret de gamle folkeviser. Denne trang til digterisk produktion er ingenlunde uddød,
