Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 1.djvu/442

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

BEFOLKNlNG. 429 Nogen kongruens mellem viserne og deres historiske grundlag kan ikke ventes. Gaad(wi.9e)–ne danner overgangen fra gamle til nye 8ff(’l?, hvortil slutter sig lokkar, tullar, leikar og bamerim. Endelig kommer til nye viser af forskjellig slag-S. Visernes beretning om kampen med tusserne minder om Thors reise til Jøtunheim for at slaa trold ihjel. Men det mær- keligste ved disse viser er dog, at en del af dem bevæger sig i den samme forestillingskreds som de“ nordiske oldsagn om Utgar()e- Loke eller Geirrö(l, saaledes som disse er meddelte af Saxo Gram- maticuS. Visen om Kapp(Þn Illhugjen er digtet over den gamle saga om Illz1ge Griö(u;fosfr(–, og ogsaa visen om Aasmrmd Fr(e(le- gj(ee;ar har vistnok en ældre saga til grundlag. V Et af de mærkeligste digte i Samlingen er I)raumekc:(P(Ti eller Draamkv(ee. «Draumekvædi», skriver Landst(1(I, « hvis alder upaatvilelig naar op til kristendommens første aarhundreder i Norden, er ei alene i og for sig mærkeligt som et – ihvorvel dunkelt og forvirret -– vidnesbyrd om den maade, hvorpaa kristendommen blev op- fattet af vore forfædre i de tider, da dens lys endnu brødes med hedenskabet og blot som en morgenrøde skjød sin klare bræm op over vore fjelde, men ogsaa fordi det tydelig viser sig at være en senere mere tidsmæssig form for eller bearbeidelse af det blandt Eddakva(lene optagne vakre oldnordiske digt SölarØóð (Solsangen).» Ogsaa Jørgen Moe va-r af denne mening og har udtalt den for Landstad. I begge beskrives der en slags henrykkelse, et drømmesyn forbundet med smerte og rædsel, de brødefuldes straffe i den anden verden og de godes lykkelige tilstand, hvilket sidste dog i vort kvæde, saaledes som det nu haves, kun kortelig berøres. I begge sammenblandes hedenske med kristelig-katolske forestillinger f. eks. om Gjallm“bro(‘)z, skjærsilden, milde gavers fortjenstlighed til salighed osv. 0prindelig har vort draumkvæe vistnok havt en større lighe(l med Sólarljóò, end det nu har, da folk, der har hørt det i deres barndom, beretter, at det blandt andet indeholdt en beskrivelse om, hvorledes solen sortnede for drømmeren, helgrinden larmede, og han kom til nogle koner, som mol muld til mad for sine mænd osv. Draumkvæes alder er ikke saa høi som af Landsta(l antaget. Det synes at være digtet omkring 122O af en nordmand, som har færdes i det nordlige England Det hører til den kristne visionsliteratur, der blomstrede i middelalderen, og hvis ypperste blon1st er Dantes Di::ina (–om-m(1dia. Draumkvæe har sine nærmeste forbilleder i den holstenske bonde Go(R9kalks syn i julen 1l89 og den engelske bonde ThurChils syn i 1206; det viser ogsaa sammen- hæng med en gammel nordengelsk folkevise, som er optegnet 1624.