BEFOLKN1NG. 423 dog efter ham, men i det samme forsvandt bukl(en ien stor sten ved kvernen; og manden var glad over saa snart at slippe fra besøg af fosseg1–imen, thi ham var det. (.4. Faye). Beretninger om lirmorme støder man ofte paa i gamle eventyr og sange. Linnormen kommer af det gamle norske ord linm-, som be- tyder en orm eller rettere er den poetiske betegnelse for orm. Det er forestillingen om gamle dragedyr, som knytter sig til linn- ormen. Troen paa 1innorme er endnu almindelig i Telemarken, og professor Moltke Moe har faaet en beretning af en mand ved navn G–jert .–larmoti. der selv maatte tage flugten for en Iinnorm, der var saa stor, at den paa veien mod et vand slog træerne overende, men da vandet var for lidet for den, tog den veien nedover elven til en større sjø. Sjøorme var der tidligere i flere sjøer i Telemarken. I Gausbo-min i Skafsaa er der en sjøorm. Gausboormen overfalder undertiden heste og efterlader en blodvei, der sees ned til vandet Paa T1“–efterse i Nissedal fandtes, efter .–1. Fayc1, en farlig varulv, der slog kjørene ned forfode, og intet skud kunde bide paa ham. Endelig sendte man bud efter en klog mand, som gav det raad, at skyde denne «fæle bjørn» med en sølvkugle. Dette skede. Bjørnen faldt paa Tveitenaasen for en sølvkugle. Da man flaaede den, fik man vished for, at det var en varulv, thi under huden fandtes et bælte med en slire i. Huden blev delt i 4 parter, der ophængtes i dalens 4 kirker-, hvor de længe be- varedes. Man sammenligne her fortællingen i Ro(f Krakes saga, hvor en dronning forvandler en stedsøn, som hun ikke fik forført, til en hidbjørn, som hun senere fik kongen til at fæl(le, og da man flaadde bjørnen, fandt man ogsaa der hans bælte. Der er følgelig allerede her en bjørn, som svarer til begrebet om den bjørn i Nissedal, som var en varulv. F 0IkeViSeI’ Og digtI1i1Ig. Befolkningen i Tele1narken har aabenbart ikke ringe literære anlæg og kunstnerisk sans; derom vidner de .talrige gamle og yngre folkeviser, som er samlet i am- tet; ikke faa digtere og heldige versemagere har hørt hjemme i Telemarken, og udmærkede spillemænd, særlig violinspillere, kom- mer ogsaa nutildags derfra, og flere af dem komponerer selv sine musikalske præstationer. Neppe nogensteds i Norge er der eller har der været saa mange bygdesagn og beretninger om kjæmper, riser, tusser og andre overjordiske væsener, som her og i Sæ- terdalen.
