Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 1.djvu/425

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

412 BnATsBEnG AnT. De 5 bønder, som havde givet Hauge tilladelse til at tale i sine huse, blev «for at have holdt utilladelige og mod forord- ningen af l3de januar l74l stridende forsamlingen-» dømte til hver at betale en betydelig pengebod samt bære sagens omkost- ninger. Fra Holl(‘n reiste Ha:1g(–- gjennem Bø og S(–Oord til T im1. gjennem V(’S([j()l’(Y(Z(lZ(’)l til JI()S.§’l“l’(I)1(Y og derfra videre til Rau- lan(l. I 18O–l reiste I–[aug(– fra Hollm til K‘c“it(–seid og Vi-(1adal og videre til .4(lIll” og S(eterdalen. Disse to besøg foraarsagede paa de fleste steder en vækkelse, som tildels vedligeholdt sig, saaledes i I–[()ll(w og S(lll(Y(9. Tele1narken har været besøgt af forskjellige bodsprædikanter: her skal nævnes John HGlIgl’OZdSffGd, .“ln(lers I–Iam“e, Daniel .4x“nesen, Elling EielsPn m. fl. Adskillig vækkelse var der henimod aaret 1860 i Vi-aadaI. Nogle aar senere gik der atter en ny større vækkelse over byg- den Vraadal. Bevægelsen forplantede sig ogsaa til ]VÎ:Zrc“s1IaI, hvor der fremtraadte et par kvinder, som havde &1:syner». “I Nisseda1 og Fyn-esdal har der ogsaa været en almindelig vækkelse. Ogsaa paa flere andre steder i Telemarken har hele grænder eller endog bygdelag været grebne af religiøse vækkelser. En fællesforening for indre mission blev ogsaa stiftet, og 1ægprædikanter har reist for Langes:m(Isf)ordPns indremis.s“ion.SËfbrening, ligesom Luth-erstij’t(1lse1:s bibelbud har reist omkring foruden flere andre lægprædikanter i syttiaarene. Kirkesanger Hans (;’tbø har, støttet af foged C. A. Barth, virket som lægprædikant og faaet reist et bedehus i SeUo1–(I. Aandelige rørelser har der været i Tim1, Ho1“in og Græns- he“rr(1(l og i flere andre herreder som Vraadal, Nissedal samt i Mo. Vi)úe, Rae1l(md og i Nedre Telemarken, fornemmeligi Solm“. HOZZOlI, Sande og i visse strøg af Bø samt i LangPsuml by. 0ve1–tro og overnaturlige væSener. Der er en hel række over- og underjordiske væsener, paa hvilke folk tror eller troede, og særlig er traditionerne om disse overnatur1ige væsener mange i Telemarken. Meget er levning fra urgammel tro, ældre end kristendommens indførelse, efter ]lIolfke Moe tildels af fælles ger- manisk, ja endog fælles indogermanisk æt. Til de heromhandlede overnatur1ige væsener hører: JutulCn eller ryssen, forskjellige trold, haugebonden, 1’(’ffT’, huldreu, aaskereien. tomten (nissen), men-o, draugen, nøkk(–n, .fossc-g-rimen, li)morme)1 og varulve. Troen paa huldrer, haugebønder o. s. v. har ialfald indtil den senere tid været almindelig i Telemarken.