m-:Fo1.1(N1XG. 409 Videre beretter Il“Ville.– I Vraadals anneks er gaarden Fladeland, lïZ;1 mils vei fra Roholt, hvor der i 17l4 fandtes et billede, kaldet Thorbjørn, af 1 alens høide, dannet Som en parykblok med istøbte øine af tin og saa flad paa l1ovedet, at en skaal kunde staa derpaa. Dette billede blev toet hver lørdags aften som en stor helligdom og hensat i høisædet. Mag. Otto Stoud reiste engang til opsidderen og bad ham af hellig iver at levere sig billedet for at hugge det istykker, men eiere“n satte sig derimod, da han ved julegjæstebud tracterede det med øl og satte ølskaalen paa dets hoved. Straks efter blev det med gaarden opbrændt. For mandens store overtro med dette billede og øvrige overtro ved at ofre alle ædendes og drikkendes vare til de derværende vetteha11ger troede man, at alle hans børn, som alle vare vanvittige, maatte bære straffen. Flere stene har været dyrkede som hellige i Telemarken. [. M. Lund fortæller i 1785, at gaarden Kval9et i Bru11ke- berg for ikke mange aar siden havde havt to stene dannede som surbrød, som l)lev agtede saa høit, at de ei alene maatte ligge i høisædet med ren halm under, men de blev endog bestandig toede i kjærnemelk og i julehøitiden overstænkede med friskt øl. Lund troede, at de sidSte, som har hædret disse stene, ha-r gjort det af agtelse for fortidens sædvaner, hvilke disse fjeldfolk er altfor hengivne til at vedblive endog i urimelige ting. En i sin druk- kenskab for Guds ære nidkjær og ivrig bonde skal have slaaet stenene itu og kastet dem bort-. Følgende stene omtaler dra Bang som dyrkede som hellige stene: Ste11en paa gaarden J[(’(l(l-R i Seljord. Torsdag aften og til andre tider vaskede man den og besmurte den med smør, tørrede den ved ilden og hensatte den derpaa i høisædet, hvor den havde sin plads. .Iu-Z–asfei)z i Tinnfjeldet. Om denne berettes, at en kvinde ved navn Judith pleiede at fremsætte for den det bedste af sin sæterkost, idet hun sagde: «Goddag, Juva-Stein, tak for sidst, Juva-Stein.» Og naar hun gik, sagde hnn: «Guds løn for mig, J uva-Stein. » „ Erindringer –fra den katholske tid er ikke faa i Telemarken, saaledes som det sees af folkeviserne og sagnene. Hid hører ogsaa hellige kilder og helgener, som er dyrket i en enkelt bygd. Der er et par hellige kilder i Telemarken. Ved Hegland“9 nu nedrevne kirke løber en sagte rindende elv ved siden af alfarveien, og det var skik og brug, at folk, som var syge, badede i denne St. Olafs kilde. “ Lund beretter i 1785, at kirken skal tilforn have været fattig, men siden kommet i en god forfatning derved: «at ikke allene
