Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 1.djvu/417

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

404 BRATSBERG AMT. arbeidsom, og i deres daglige Liv ere de ædruelige; kun nogle enkelte i Fyresdal og Nissedal have ikke altid i denne Fald Be- rømmelse. Mange, fornemmelig i visse Sogne, ere meget hæn- dige, og nogle, saasom i Kviteseid, vise Geni til Billedhugger- Arbeide, ligesom en Del paa Tinn forfærdige meget godt Gjørtler- arbeide eller forstaa at arbeide i Metaller.» Videre ytrer han om befolkningen i ældre tid: «Om Øvre Telen1arke11s gamle Indbyggere ved jeg intet at anføre, som jo kan sees af Krøniker og Historier om Norge, und- tagen dette, som til Bevis paa Stridbarhed og Haardførhed hos dem, der have beboet disse Egne, berettes: at det, endog i for- rige 1S‘(–(“Z1lo, skal have været en Mode blandt dem, naar de kom sammen i Brylluper og Gjæstebuder og bleve uens, at 2de, som havde Tvistighed med hinanden, afgjorde samme straks, ved at spænde sig begge i Belte, paa det den ene ikke skulde undløbe den anden, og derpaa med deres store Tælleknive huggede paa hinanden, indtil en erklærede sig fornøiet, eller indtil Blodet var en eller begge saa forløbet, at en eller begge ikke mere formaaede Naar Kvinder-ne fulgte Mændene til Gilder, skal de og gjerne have været belavede paa at bringe deres Mænd døde hjem, og derfor havt med sig Ligskjorter og Ligklæder; men denne grue- lige Skik er til Bevis paa mere oplyste og sædelige Tider, for saa længe siden gaaet af Brug, at den neppe nu mere erindres.» II–’ille siger i sin beskrivelse af Seljord: «Da Øvre Tellemarken har i de ældre Tider havt et haardt og barbarisk Folk, der ikke har ladet sig bestemme af Lov og Forordningen saa har man heller ikke givet Tiende eller andre i Loven paabudne Rettigheder Deres Prineipium: Folg gammel Skik. Staar –imod alle nye .“lnordni)2ger. Ret dig efter 3lIæ)zgde)2. –- Har de troelig fulgt; og saa snart de i de ældre Tider kaldede en ny Præst, blev han ofte udvalgt paa Condition at afslaae noget i sine Indkomster.» Troen paa, at man kunde appellere en sag til retten i Speier eller Spirretten, som den kaldes, har været udbredt i Telemarken, som flere andre steder her i landet indtil vor tid. Saaledes be- retter lVill().– «Forresten spørge de, som have tabt deres Sager for Høieste- ret, om de ei kan indstævne Sagen for Spirretten ɔ: Retten til Speir i Tyskland, hvor de mene at 4 Konger og O Bisper præ- siderer.» Den her omhandlede ret, som har vundet saadan anseelse, er: Rigskammerretten, der blev oprettet i 1495 og havde sit første sæde i Frankfurt am Main; den flyttede saa fra sted til sted, indtil den 1527 blev forlagt til Speier, hvor den for- blev til l69?3, da paladset blev ødelagt af franskmændene. Den