Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 1.djvu/413

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

4O0 BRA’l’SBERG Am’. Om vaksinationen siger han: «Paa den for Børnekoppene (Qveisa) saa ypperlige Inoculation er Bonden her ligesaa hadefu1d, som andenstæds.» Om behandlingen af barselkvinder og nyfødte barn i for- rige aarhundrede i Seljord beretter IVill(1: «Tilforn var Bondens Cuur med Barselkonen denne, at hun„ saa snart Barnet var født, sk11lde søbe saa mange Skeer smeltet Smør, som mueligt, hvorpaa ma-n gav hende Øl, hvori Smør og gammel Ost var kogt tilsammen Nu derimod er Dansk Brænde- viin (Jydevre kaldet) hendes sty1–kende Dril(, da man paa en Pot deraf setter for l2 Sk. Campher, som man baade lader hende drikke, og udvortes smørre sig med. Naar Barnet er født, vaskes det i varmt Øl, gives Melk at drikke, og om nogle Timer feed Flødegrød opstuet i Smør. Naar det er opløst af Reverne, holdes det idelig for Ilden, og naar det reves, indpakkes det i Klæder. at Dampen staar af det, naar det atter afklædes.» Sygeh:1.(:(1. B–ratsbe1rg amtssygehus ligger i Solum ved Skien. I Porsgrund ligger St. .]os(:fk hospital, tilhørende den katholske mission. I Skie11, I’orsgrund, Brevik og Kragerø er ()pidemi- laZarater. B(1deindr(?fning1?r. I Skien er et folkebad samt en ba(leanstalt med karbad, douehe og dampbad. Ved Eidangerfjorde11s bund er der i sidste aar oprettet en badeanstalt med kolde og varme karbad samt strømbad. Langs Eidangerfjorden opføres flere og flere private badehuse for strømbad. I Brevik er 2 badehuse; i det ene er der foruden sjøbad ogsaa anledning til at faa styrt og varme karbad. I Kragerø by er der badehus, hvor varmt bad erholdes 1 gang ugent1ig i vintertiden; om sommeren er det daglig aabent for sjøbad og styrtebad. Paa folkeskolen er ind- rettet varmt bad for børnene, af hvilke hvert bades“gjennem- snitlig hver 14de dag. I Langesund er opført en større bade- anstalt paa gaarden Slaattenes grund. I Kviteseid er 3 private styrtebad. I Laardals distrikt er der ti styrtebadehuse. Inter- essen for bad vækkes mere og mere. Over mangel paa renslighed i Telemarken førtes der tid- ligere klager, og distriktslægerne er endnu ikke tilfredse med ste1let. Fra Kviteseid 1ægedistrikt klages over urenslighed ikke alene med hensyn til legemet, men ogsaa hvad klæder og husstel angaar. Smørret bliver graat «marmoreret» ved tilblandet støv, der læg- ger sig paa fløden, idet melken sættes under taget i daglig- værelset. I Sauland er husenes ydre blevet lidt efter lidt pynte1igere og befolkningen mere velklæ(lt og velstelt at se til; indendørs er der, om end kjendeligt bedre, endnu meget mangelfuldt med hen-