BEF()LKNING. 379 Pronominet de heder i Øvre Telemarken d(“i. og jeg heder eg, i Tinn med Tuddal, Hovin og Gransherred e. Nægtelsen er næsten allesteds “ikkje og inI1;je. I Som eksempel paa 1andsmaalet i Telemarken hidsættes her efter [m“r .ä1asPn- i Seljordsmaal: – « G uro Ei I ivskj1m n. Den Ti’i daa Svartedauen gjekk ive Land’e, daa va dæ mangt eit Hus, som blei tomt fe Folk, aa daa maatte dæ vist vera auskle aa langsamt fe dei som atte livde. Der æ ei Bygd he1l ei Grend (som me kallar dæ paa kons Maal), som ligg upp iLand’e aama-fe Siljor, aa som heiter Manndalen; den Bygd’i skal have Namn’e sitt av dæ, at der va’kje meir hell ein einaste Mann, som livde atte, daa Svartedauen ha’ gjengje der. Aa saa æ der ei Fjøl1bygd langt vesta-fe, som heiter Øyefjøll; bo skall ha fengje Namn av dæ, at der va reint øye ette Svartedauen. Der va bare ei Kjering, som heitte Guro, aa som hudde paa den Garen, som heiter Eilivs-Kjønn; bo livde ette, daa alle hine va døe. aa daa gjekk ho i Kring i Bygd’i aa saag inn i Garann aa leita ette Folk, men ho fann ikje anna hele tome Hus’i. Der æ eit gamalt Vers um hennar, som æ dikta i Fjøllmaal, aa dæ 1yer saassaa: G Dæ x-a (iuro EilivskjOnn. l1o sang seg fram ette man Hadde D’æ so la11gsamt i Heimi liva (–isn1add“ ette dei fl(ld(Ö. – I nedenstaaende stev fra Øvre Telemarken fra Sophus Bugges samlinger er udtalen ikke nøie fulgt, men mere almengjældende former optaget, eller sproget er normaliseret; dativformerne, som endnu lever i dette Stev, heder saaledes i udtalen drengjo, ikke (b-engjom. Stein I H0sten min på stallen stend er bunden med br(–ida reimar: sadlen er av silkjety, beislat av dyr-e st(–inar. - II Høsten min er apaldgra. han tarv inkje mykjet av snarten; sjolv so gjeng eg med kar-l1nannshugen og lier inkje kalv(–hjarta. III Dar tykjer meg er vent at v(–ra. dur droserna dansa med dreng-jo1n,’ gauken gjel i grene lid, og fuglarne skaka var-ngjom.
