376 BRATSBERG AMT. I gi-ændsebygderne Hjartdal og Tinn er der en hel del ord,i hvilke r(’l ikke blir til tykt l, saaledes som tilfældet ellers er, hvor rd udtales næsten som tykt l: gard til gaI, ord til oI. bord til boI. I disse bygder siger de or, gar, bor. Omvendt er der bygder, hvor en del ord paa rd ikke blir bare r, men rd; saaledes siger de i Seljord mod (url, orde (tsælestroppe). I Drangedal bruges det tykke I kun for gammelt l, som i dal, l1aIm, glas,W men ikke for oldn. rð, som i garð. orò; de siger gar og or og ikke gal, ol. Som et andet hovedskillemærke mellem østnorsk og vest- norsk opstilles betoningen og deraf følgende lydforandring. I de østnorske maal svækkes endevokalen efter en lang stavelse og bevares efter kort, saaledes: blaasP efter lang vokal aa, men fara efter kort vokal a. I de fleste vestnorske maalfører bevares endevokalen a baade efter lang og kort rodstavelse, blaasa, fara, medens i andre dia- lekter endevokalen svækkes baade efter lang og kort rodstavelse, blaase, fare. I Telemarken siger de blaase men far-a, undtagen i Nissedal og Fyresdal, hvor de siger blaase og fare, og efter dette kjende- mærke staar telemarksmaalet de østlandske maal nærmest. I Telemarken fra Norsjø af finder en udjævning sted, saa at oprindelig o i første stavelse med a i anden blir til aa i begge, f. eks. laavaa; dernæst giver a i begge stavelser aa i begge, som i smaakaa, og endelig i Øvre Telemarken blir a i endelsen af mange ord til aa og paavirker første stavelse, saa at i blir til y, P til ø; saaledes blir vita til rytaa, se(ja til sø6aa. I Vesttelemarken og tildels i de øverste præstegjeld af Øst- telemarken er vokalerne meget forskjellige fra de østlandske, og der er ogsaa forskjel i de enkelte bygder-. A foran ?)g, bb, (l(l, II blir i Nedre Telemarken til (P og o til ø, saaledes plagg blir pl(Pgg, tagl tæggl, stabbe stæbbe, (ZOgg (dug) (lögg. De allernederste præstegjeld i Nedre Telemarken staar nær Vikens maal; de udtaler hvas og hvidt som mss og vit. Fra Norsjø af til og med Tinn og i Seljord hovedsogn siger de gms og gc:if, mens i Seljords annekser og Vesttelemarken siger de kvas og kr.–it. I de vestligste præstegjeld af Telemarken falder l ofte eller næsten altid bort foran p, v. m, k og g, og derefter udtales den vokal, som stod foran l, som den tilsvarende lange; folk blir .fokk og “j?1(je (;følgel blir .f?t)“e. Omtrent paa de samme steder blir gammelt fl til (J(l, f. eks. jjø(l(l (fjeld“), j?1ddP (hfælde); man kan af stednavne i Tinn mærke, at dette i en tidligere tid ogsaa har hersket der, saaledes Hedders- -1:am af heller (hulel; nu er det forbi med det der.
