HUsFI.11) 0G INDUSTRI. 327 ring, at befolkningen i det hele ikke er saa særdeles nævenyttig, dog gives der enkelte slægter, som har udmærket sig og udmærker sig ved kunstige arbeider og ved kunstindustri, saaledes sølv- smede, træskjærere, violinmagere, malere (rosemalere), som andet- steds nærmere omtalt. En del gaardbrugere og husmænd driver et eller andet haand- værk; de allerfleste er selvlærte, saaledes er der ikke faa, som driver paa tømmermands- eller snedkerhaandværket, og nogle familier har særlig udmærket sig som due1ige snedkere. Sned- kerne er næsten altid ogsaa tømmermænd. Skomagerhaandværket drives af mange, særlig husmænd. Der er endel skræddere, enkelte rokkemagere, hjulmagere og murere. Det bliver mere og mere almindeligt, at bønderne i Tele- marken henvender sig til bygdens 11aandværkere, naar de skal have istandsat sine redskaber. I saa henseende staar fjeldbyg- derne og især Vinje øverst, idet man her i regelen hjælper sig selv. – Mændenes husflidsarbeider bestaar saagodtsom udelukkende i træsager. Det er forholdsvis lidet arbeide i metal. Telemarks- bygderne har i tidligere dage havt flinke smede baade i jern og staal og i ædelt metal. Smedekunsten synes ikke at staa paa den høide som tidligere, og den omfattes ikke.længer med den interesse som før. Dette har vistnok sin grund deri, at alskens jern- og staalredskaber nutildags er let tilgjængelige fra fabriker, saa at den husflidsmæssige smedebedrift ikke blomstrer som før. Til dagligt brug og nytte i gaardsdrift og hus tilvirkes ljaaer og river, tva“rer og slever, bøtter og saaer og tiner, økse- skaft og bagstekjevler, skaber, krakke, stole og kubbestole, og mangfoldige andre sager. Mændenes husflidsarbeide af træ er for en Stor del smaa- pirkerier og nips til Salg som turistkuriositeter. Kvindernes husflidsarbeider er ringe, det er vævning med lidt kunstvævning. De ældre kvinder er i almindelighed flinke til at spinde og væve, men mange af de unge piger har nu ikke længer noget særligt kjendskab til spinderok og væverstol, men de er gjerne flinke til at sy og til at hekle og brodere. Fra byerne hentes næsten alle klædesvarer i de indre bygder. Nogle steder klages over kvindernes mangel paa evne til at stelle. Fra Kviteseid skriver distriktslægen for nogle aar siden, at der var kun et faata1 af kvinder, som kunde sy og lappe, saa klæderne hang paa folks kroppe i filler og 1aser, og blev saa kastet, aldrig omsyet til børn eller lappet. Der er imidlertid stor forskjel i de forskjellige bygder, og skjønt den ovenfor givne karakteristik vistnok synes for haard,
