Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 1.djvu/327

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

314 l3RA’l’SBl‘3RG ‘mT. af Bierg-Stadens Gader, og især af tvende Gruber: Mauberg og Mosenap i Veum anneXÞ). Samsonberg forklarer Wille som Sandsvær bergværk. Endvidere omtaler Glaser forekomsten af jernmalm paa mange steder. “ Bergmester Hans Glaser kom i sin betænkning med en række af forslag til fremme af bergværksdriften i amtet. Han vilde, at der paa GimSo kloster ved Skien skulde opføres vaaningshuse og bygninger til oplagSsted for kjøbmændeues varer; videre, at haandværkere, som flyttede did, skulde faa bruge jordeiendomme, som havde tilhørt k1osteret, at der skulde holdes et ugemarked, til hvilket bønderne skulde føre sine varer. For transporten paa landeveie og paa sjøer-ne og elvene vilde ha-n, at hollænderne eller andre tyske folk skulde faa gaardene langs landeveie, mod at bønderne fik andre gaarde. – Ogsaa i Seljord vilde han have et ugemarked til fordel for Guldnes, og paa Guldnes eller i Seljord vilde han bygge en mølle til at male mel. Paa Moisesberg foreslog han opført boliger, smeltehytte, pukværk, kornmølle og sagmølle og andre bygninger til brug for bergværket. Til fremme af jerntilvirkningen og anlæg af hammersteder, vilde han tage fem til seks gaarde fra bønderne (vistnok om- kring det nuværende Fossum værk) og give dem andre gaarde igjen fra Klostergodset. Ogsaa her vilde han bygge en mølle med tre møllegange. Tillige foreslog han at anlægge en mynt, og om dette heder det: «0gsaa vil en Mynt være høist fornøden, da ingen Smaa- Mynt haves i La-ndet, at det, som en eller anden kiøber, maa beta-les med Sølv.“ Da nu Bergverkerne vise sig saa rige, og Bergfolket lønnes ikke med andet end Sølv, saa naar eller 3 gives i Løn en Skee eller en Skaal, kan ingen Deeling eller For- ening deraf lade sig giøre, de spille da derom, hvo skal allene beholde et saadant Stykke, men var smaa Mynt at have, saa ville den maaske blive der, saa at enhver maatte kunne beholde sit eget.» lVille ytrer om myntningen: «Da der i adskillige Mynt-Samlinger findes Mark-Stykker af Aar 1543 med den norske Løve paa den ene Side, sees deraf, at man har myntet Penge af det Sølv, som her blev udbragt.» Mynten vilde han lægge ved Skiens by i klosteret, ligeledes foreslog han, at der skulde opsættes mærker eller kors paa veiene, at fogderne ikkun skulde drage omsorg for veienes istandsættelse. Videre heder det efter BrúnniCh.– «Ligeledes maatte ved Fogderne alvorligen bestilles, at Præ-