Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 1.djvu/310

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

F1S1(1ä:n1En. 297 Fiorden Ved Baade, som hiemmehøre deels paa Viigsiden i Sver- rig, og deels paa Hvaløer ved Frideriehsstad.» Det ovenfor omtalte fiskeri af torsk, hyse, lange, brosme, kveite, sei osv. er i den officielle Statistik opført under betegnel- sen andre fiskerier, og udbytte af samme er nedenfor angivet. Udbyttet af andre “flsk(–r1i(ɔr i Bratsberg amt. Aar. Kr. 1892 . . 217OO l893 . . 26000 1894 . . 3465O 1895 . . 5220O 1896 . . 4845O l897 . . . .......... 40650 HI1I11me1’fl8IIel). Hummeren (homarus vu.lgaris) er bedst og fe(lest om vaaren og forsommeren; længere ud paa sommeren og høsten bliver den mager og slet. Om dette fiske gjælder følgende bestemmelSe: Hummer, der er under 21 cm. lang fra pandehornets spids til enden af halens midterste svømmelap, maa hverken gjemmes, falbydes, sælges, kjøbes, modtages eller dræbes, men skal straks, efterat den er optagen, kastes tilbage i sjøen. Den ordinære fredningstid for hummer er fra og med 15de juli til kl. 8 morgen den første søgnedag i oktober. For Bratsberg amt gjælder følgende ændrede fredningstid: fra og med 15de juli til kl. 8 morgen første søgnedag efter 15de september. Til hummer-fisket benyttes teiner, og som“agn lægges i teinerne fisk: torsk, hvitting, hyse. En hummerfisker har mellem 50–6O teiner; de sættes paa dyb dels over og dels under 5 favne langs baaer og skjær. Fangsten er yderst ujævn fra 50–60 stykker hummer ned til 4. Teinerne er forholdsvis meget billige og lette at forarbeide, og selve fiskebedriften er lidet besværlig, saa at den kan røgtes selv af svagelige og gamle folk fra en liden færingsbaad af; der- for blir dette flskeri navnlig af betydning for den fattigere del af vor kystbefolkning. Den voksne hummer er i Sin hele levevis et ægte bunddyr og elsker fortrinlig stenet eller uret bund, bevokset med tang eller tarer, hvor den finder gode skjulesteder for derfra at lure paa Sit bytte. Om sommeren og udover høsten gaar den høit op paa grundene og ind i bugter og vige og tages da ofte klods op i land paa mindre end 1 favns vand mellem tangen. Ud paa vinteren trækker den sig igjen mere ud paa (lybet, og senere