Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 1.djvu/287

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

274 u BnATSBEBG AM’I’. Gjerpen herredsstyre har i aarene 1896–1898 betalt 2 kr. i skudpræmie for maar. Der er skudt i: Antal man-: 189ö . 34 stykker 1897 “. 18 –W 1898 ........ 47 W– Bjørn(1)a (ursus art-tos) er, som det vil sees, i stærkt af- tagende, men maa dog siges at være almindelig udbredt, und- tagen i kystegnene. I Eidanger har den saaledes ikke vist sig paa længere tid. I de store skoge i den nordlige og østlige del af sognet var den imidlertid før ikke sjelden at træffe Det vil sees, at i aarene 1846–50 er skudt ikke mindre end 191 bjørne, eller aarlig 38, medens der i de senere aar kun er skudt 3–7. I somme herreder, som i Mo og Nissedal, sky-des vel som regel bjørn hvert aar; i Seljord er den ikke hyppigere, end at de skyder en bjørn hvert tredie aar. Wille beretter i sine optegnelser fra Telemarken om Fyresdal: «Paa de fleste Gaa-rde her i Molands Sogn ser man Bjørns- pander fastslagne paa Loftet til Bevis paa, hvormange Bjarne man paa den Gaard har ladet fælde.» Ul-ven ((–anis lupus), som tidligere var meget udbredt i amtet, kan nu regnes at være forsvundet; i de sidste lå aar er der ikke fældet ulv. Gaup(m felis lyn.z§) er almindelig udbredt i Telemarken. I kystherrederne, som Eidanger, er den ogsaa fældet enkeltvis, men sjelden. Jerven gule boreali.s-) synes at være a1mindelig, men tyndt udbredt, idet der aarlig fanges i gjennemsnit l jerv. R(even ((“anis vulpes) er uden sammenligning det skadeligste rovdyr i Bratsberg amt, og den forekommer ogsaa helt ud i kyst- herrederne. Siden 1897 er der betalt skudpenge for ræv, og der fældes aarlig 300–500 ræve. “ Wille bemærker i slutningen af forrige aarhundrede: «Den bedste, skiønt besværligste Maade at fange Ræve paa, er at skyde dem for Glugg (o: gjennem et firkant-et Hul i Fæ- eller Tørkehuset).» Man har fra Morgedal eksempel paa, at en ræv, en hunræv har baaret hjem til hiet paa engang en aften 1 voksen aarhøne l1 røiunger og en mus. Om fangsten af maar bemærker Wille: «Da Maaren opholder sig meget i hule Træer, veed Bonden der mesterlig at fange den; thi, naar dens Spor har viist det ) ’