26O BRATSBERG AMT. at fossen skulde være renset inden 3 aar under straf af lastens konfiskation eller tilintetgjørelse. Et lignende kongebud blev 1789 udstedt for .Arendals vasdrags vedkommende, uden at det dog kunde efterkommes, hvorfor stadige udsættelser ansøgtes og er- hol(lteS. Først 1802 sees forholdene at være saavidt ordnede, at øvrighedens videre indskriden stilledes i bero. I aarenes løb er der foretaget adskillige arbeider til lettelse for flødningen i Bratsberg amt. Gjennem Tokke flødes en ikke ubetydelig tømmermasse. og fællesflø(lningsforeningen har foretaget forskjellige arbeider i elven til flødningens lettelse. Hylla-ml.gfossen i Vinje, ovenfor sammenstødet med Vinjeelven, og ÂV(’d)’(?b64fö-G i Mo, ca. 3Zs mil ovenfor Dalen, er vanskelige st-eder. I V(l”(’I’(I(l(*)l- mellem F latdalsvatn og Seljordsvatn er der foretaget forskjellige arbeider for at lette flødningen gjennem E7“–9(l7lggfbS–8(’]2 og Safahullet samt i Ka)pu.9gjm“(ɔt i elven ovenfor Flatdalsvatn. I Tinm?, der kommer fra Tinnsjø og falder ud i Hitter- dalsvatn, ligger omtrent 1800 m. ovenfor dette vand den ved lavt sommervand omtrent 19 m. høie Ti1mj’os og et stykke oven- for samme Sv(elgj’o.S–se)a.. Begge fosse, men især Tinnfos frembød store uleiligheder for flødningen, og Svælgfos er kun drivbar ved større van(lstande, medens Tinnfos da blir aldeles udrivbar. I Svælgfos brækkedes ofte tømmeret, da den paa en strækning af ca. 1OO fod midt i faldet løb tvers paa elvens hovedretning baade ovenfor og nedenfor og derved dannede to retvinklede bøi- ninger i det værste fald. Tinnfossen dannede 2 løb, det høire med en flere gange større vandmasse end det venstre, der tid- ligere ved laveste vand var tørt. Faldene i disse løb var steile, næsten lodrette. Her dannede der sig under det venstre løb i flom en stærk bagevje, der holdt tømmeret tilbage og bevirkede dannelsen af store tømmervaser, som før omtalt. For at forbedre flødningen er her foretaget endel ar- beider. C Flødningen i Krag()røvas(lraget har været forbundet med Vanskeligheden særlig fordi elven kun var flødbar under de sæd- vanlige flomme. Førend tømmeret kom over Bjaarvatn, var flom- men ofte forbi, og ny flom maatte afventes, førend det kunde slippes paa Tørneselven; før det samme tømmer var kommet over Tokevatn, kunde det hænde, at den anden flom var afløben, og den tredie maatte oppebies, førend tømmeret kunde komme nedover hovedvasdraget. Flødningen hindredes ogsaa af fossene, hvor tømmeret bandt sig, saa-ledes at meget tømmer blev gjenliggende, selv om flød- ningen ikke stansede.
