Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 1.djvu/247

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
33–l BRA’I’SBIä2RG. AMT.

1mspo1“(1. findes f. eks. ved Hauke(lalsvatn i Ba111le og ved Sɔtokke- vatn. Meget smaa planter paa ganske grundt vand er f. eks. Moi-‘Zll(1 l(l(’)fNJI“l.–S, tilhørende kjæmpefamilien, og lim()sc-lla (lffIl(lZl.(’(I, som hører til de maskeblomstredes fa1ni1ie, endvidere Sylblad (.S’?Il)tll(lI“i(l (1(Za((1fi(–a) samt heleo(–har-i.e (l(“í(“JlZ(l)’J..9.’ alle fire oversees let paa grund af sin ringe størrelse og de uanselige blomster. Ovenfor er 8tokkevat11 i Bamle nævnt et par gange Dette vand er mærkeligt ved sine vekslende omgivelser, hvilket skriver sig fra, at de geologiske forholde er saa forskjellige Ved Vandets vestre bred er undergrnnde11 haarde krystallinske bergarter; her er derfor vegetationen tarvelig, en tør blandingsskog med gran og furu, nederst ved vandet kantet med en fngtigere myrstrimmel, hvor en mængde pors (my)–i(–(1 g(:f(–) vokser. Paa den“østre bred derimod er der en ur paa smuldren(le silurklipper og med vakker løvskog med de for urer almindelige lovtræer og nrter. Enkelte sjeldnere planter vokser ogsaa her, som p()ly.vfi(“h1m1 (“I’VlNf(ltllI)l Og rams (((Zli“m m-s-im1m). samt moreltra=et (Z“““m1s (IL’lJ(I)I). som her er vildtvOksende. Lm:t1–(e(‘1– Og b1(.ek1) i (IiIIft“l(. l)er er ikke li(let- løvskog i amtet, saaledes i nrerne og ellers i lavlan(let, ved kysten saavelsom i ’l’elemarke11, hvor der fler(–steds er særdeles frodige løvskoglier„ f. eks. om Bandak, og endelig birkeskogen ovenfor bartræernes grændse paa fjeldene Amtet og især kysttrakterne har særdeles mange arter løv- t1–æer, og man kan vistnok uden at overdrive sige, at de fleste træer og buske, som landet har, er repræsenterede i a1ntet. Her skal nævnes de vigtigste af (lem: Lavlandsbirken (J)(’fNZ(l 1:–1–1W11–(».x-(1). graner ((1l““.v l)I(’(IN(l), sva1rtor (“lm1.s ()ZMtíIl()S’(l), mest paa fugtige steder; almindelig ek. ogsaa kaldet sommerek (“(Z“(‘i-1““.v p(11lzm(–e1faf(1) er meget hyppig i egnene om Langesundsfjorden og danner endog skog ved Ra-msaas; den findes ogsaa i Ba.mle og flere steder i ’1’elema“rken, f. eks. ved BandaWk og i Seljord. Endvidere vinterek, rødek (((lI(’)’(’l(–S ses.S“ili- flm-a), som skiller sig fra den foregaaende ved sin røde malmved og stilkede blade. I)en er meget sjeldnere end so1nmereken, men findes i amtet, dog kun langs kysten I Bamle vokser den paa flere steder, ligeledes ved Kragerø og Ved Langesund Paa Langesundsaasen findes lidt bek (fng:1.v sin-at-i(–a). Hassel (k-orylus (l’(36„(lII(I) er meget almindelig Som allerede nævnt, er der paa Jomfruland nød(leskog. Almen (‘ulmu.v IN()Nf(IIJ(() er temmelig almindelig saa-vel ved kysten som længere i11de, f. eks. iTuddal, ved Totak og i Seljord. Som en mærkeligl1ed kan anføres, at korkalmen (‘lIZlNJI–G (–ampc-.cf)“i-v).