Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 1.djvu/241

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

228 BHATsB1–:RG Amt efter kulturens sædvanlige gang først fra udlandet til vore byer, l1erresæder og embedsgaarde, og derfra udbredte den sig senere til bønder11e, hos hvem (len, dog ikke uden visse eiendommelige tillæg og afændringer og fremdeles paavirket af den nyere rokoko- stil, har holdt sig lige til ind i vort hundredaaÞr. Vækstlivet. I B1–at-sberg amt har egnene omkring Langesun(lsfjorden den rigeste flora. Den sy(llige, lune beliggenhed og en undergrund med løse, siluriske skifere betinger et rigt og afvekslende planteliv. Hertil ko1nmer, at lokaliteterne i egnen er saa forskjellige; her er stran(lkanter, varme urer, ferskvande, lyse, aabne lier saavel som skog; af alle disse grunde kommer det, at plantevæksten i disse egne omkring Langesundsfjorden i sit slags hører til de interessanteSte i vort land. 1S‘fr(mdpl(mt(ɔr. For at begynde med strandbredderne, saa er vegetationen her altid mer eller mindre spredt, med visse for lokaliteten eiendommelige arter med enkelte fælles kjendemærker. Stra-n(lplanterne er stærkt udsatte for fordampning, da de ligger direkte i Sollyset, og sanden eller gruset opvarmes stærkt. Strand- planterne maa derfor have egenskaber, der gjør dem skikket til at leve under disse fysiske betingelser; de fleSte af dem har saa- ledes tykke og sa-ftfulde blade, der ofte ogsaa er trinde og smale, andre er overtrukne med et voks, som hindrer fordampningen. Dette voks bevirker, at planten blir blaadugget. Andre karakterer hos strandplanterne er lang 1mderjordisk, stærkt forgrenet rodstok, og dernæst er mange arter stærkt tornede. Flere strandp1anter er enaarige. Karakteristiske strandplanter er: Svineme1de, flere arter af den enaa-rige atripl(?x, den ligeledes til meldefamilien hørende chenopodina maritima, den noget sjeldne salturt (saliCornia herba(:ea), som har stængel og grene stærkt led- dede, mangler blade og har høist uanselige blomster, som næsten er skjulte ved grunden af de øverste ledstykker; den enaarige strandreddik (Cakile maritima) med vakre, violette kroner, den lille skjørb11gsurt ((:oChlearia offlcinalis) med hvide blomster; begge de sidste hører til de korsblomstredes fami1ie; den rødblomstrede fjørekoll (armeria mai-itima) med meget smale blade; strandsmellen (silene mai-itima), strandarven (halianthus peploides) og strandkryb (()Z(lll-ff mur-it“ima), der begge er ganske lave og paa grund af rigt forgrenede jordstængler vokser i tætte tuer og ofte danner tæpper