VASDRAG. 159 Fra Frier trækkes tømmer op elven til Herre brug, hvor det opbevares mellem den nævnte bro og Herrebækken; for baad- fartens skyld er fastsat et reglement, efter hvilket en 1O m. bred rende skal holdes aaben for denne. Endel arbeider til lettelse for flødningen er udført siden 187O, ved hvilke en paa- begyndt laksetrappe blev ubrugelig. [Herreelven optager straks før den falder i Frier Sagelven. Sagelvens bielv V(“iaaen kommer fra Hollen herreds vestre del; den løber gjennem store Stav.s:jø og videre østover ind i Solum og ud i Kilevatn. Den er af betydning, da der her flødes ikke ubetydelige mængder af tømmer. Kilevatn (6.e km.2 stort, 62 m. o. h.) i Solum herred, ligger omtrent midt i herredet, har ma-lerisk beliggenhed, rundt omgivet af skogklædte bjerge med flere gaarde og dyrkede sletter og bakker nærmest vandet. Det har en længde inden herredet fra nord til syd af ca. 5.ä km. med en bredde af O.25–5 km. Om Kilevatn skriver ]1ø’I)(’)2–S’kíOZ(Z: «KiilP–Van(let, der vel maa bære det Navn formedelst sine mange Bugter og Ki1er ligger overmaade yndigt omringet af mange Gaarder og Pladser, høye Fielde, hævdede Marker og skiønne Skove, deri nedrende Field- Elven, Sand-Vands-Elven, Lundstul- og Veyaae-Elve og de smukke Gaarde Øen, Stavdal og Næs Gaarde giøre her Synet saa meget mere indtagende. Her findes 2 Slags Abor, en udvalgt feed Aal og gode Øreter. Her i Dahlerne haver Bæverne mange Huse, som synes kunstige indrettede. De anselige og betydelige Field- Gaarde med Øde-Gaarden udgiør den liden Bøyd, som man kalder Kile-Bøyden. » Sagelven kommer fra Kilevatn i Solum og falder ud i Herre- elven, og er af vigtighed for tømmerflødningen; ifemaaret l876–ä 80 flødedes i vasdraget 28 864 tylvter tømmer. Ved udløbet af Kilevatn og Siøan(jern er damme og længere nede i elven en saakaldt kulpedam, der pludselig kan aabnes og derved sende en stor vandmasse afsted for at løse tømmervaser. Kamme1“f0S8eIVe11 eller Kragerøvasdragef har mange navne. Den begynder som Tør(løla i Drangedal og har sin kilder paa og søndenfor Kollingerne i grændsen mellem Drangedal og Kviteseid; den dannes af flere bække, af hvilke Mørkvasbækken og Gryt(’bækk(‘n er de betydeligste. Efter sammenløbet af disse gaar elven mod sydøst under navn af Grytedalsbækken som en stærkt strømmende elv. Den optager Kaldals(älvm, der ogsaa kommer fra fjeldene paa grændsen mellem Drangedal og Kvites- eid, bøier under navnet Daleelven mere østlig, hvilken retning den bibeholder, indtil lidt før den optager den betydelige Homli- elv, et af dens største tilløb. Elven, hvis vandmasse nu er bleven
