I 56 13HATSBERG A)I’l’. Høiest er disse ca. 3 km. nedenfor Nes1and. hvor det be- kjendte RaWcmegjuv begrændser e1veleiet. Elven fortsætter stridt strømmen(le et langt stykke nedover, og der er intet egentligt fossefa1d mellem Rikebotfossen og den 7.s km. nedenfor liggende ÂÝ(’(ZT’6f)(ífl)–Y 4.s km. ovenfor Bandaksvatn. Denne fos, som i en længde af l00 m. har et fald af 19.e m., ligger ligesom Rikebotfos i det faste fjeld mellem høie bredder. FoSSen har været meget gene1–ende under tømmerflødningen. idet der midt i den var et skjær og paa venstre bred en odde, som førte vandet stærkt over mod høire bred, saa der dannedeS to dybe og stærke bagevjer, som almindelig benævnedeS Hel-e;edv. Før disse bagevjer var f11lde, kom intet tømmer f0rbi, og det tømmer, som var kommen ind i bagevjerne, blev ramponeret. Nu er ved sprængningsarbeider flødninge11 betydelig udbedret, saaledes at der i regelen n11 ikke ligger synderligt tømmer inde paa dette sted i vasdraget. Nedenfor Nedrebøfossen forandrer Tokke sin retning til Ost- sydost, helt til udløbet i Bandaksvatn. Ca. 1 km. nedenfor fossen blir elven roligere, dalbunden mere aaben og elvebredderne fladere, og elven gaar som en mæg- tig strøm i et jævnt løb, til den fa-lder ud i den vestre ende af Bandaksvatn. Kort ovenfor vandet er over elven spændt en jern- bro, hvorover hovedveien fra Dalen til Vestlandet fører. Fra Hovdestadevjen og nedover til udløbet danner Tokke herredsgrændse, først mellem Viaý(1 og La(11r(Ial, og Senere me1le111 Mo og Laardal. Bebyggelsen i Tokke dalføre fra Nesland er i den øvre del af dalføret temmelig spredt, men fra Bandaksvatn og ca. 5 km. opover ligger gaardene tættere, og særlig er efter det nedenfor liggende vasdrags kanalisering bebyggelsen bleven tættere ved elVenS udløb. .Tokke optager i den nederste del fra vest to bielve, Pokke- (?ZL’(3)2 og Botnedalselv;en. [Rokkeelven kommer fra1Børte1)afn, hvis sydende ligger 2 km. nordenfor Mo kirke Børtevatn har en længde af 1O km., en bredde optil 0.v km., et fladeindhold af 4.s4 km.2 og ligger i en høide af 442 m. O. h. Rundt Børtevatn, særlig ved Vandets sydlige del, ligger bratte, høie fjelde, hvoraf RautefleZ(l (1431 m. o. h.) er det høieste; ved den nordlige del af vandet er om- givelserne noget mindre bratte, og her er ogsaa en temmelig tæt bebyggelse. I vandet falder flere vasdrag, hvoraf det største er Børfeelven. der kommer fra Børteheierne, grændsefjelde mellem Valle herred i Sæterda1en og Mo. Fra udløbet flyder vasdraget østlig i mange krumninger gjennem Bø-rtedalen og falder ud i Børtevatn et stykke c
