Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 1.djvu/154

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

VASDRAG. 141 Fra Strengen var der et roligt løb 3 km. til Saltevje, hvor- fra varetransporten tidligere begyndte. Fra Saltevje og nedover til lidt ovenfor Lunde kirke havde elven et stærkere fald fordelt over den hele strækning. Fra lidt ovenfor Lunde kirke til Nomevatn havde elven svære fald saavel i flom som i lavvande. Ved Nomevatn kommer vasdraget ind i Hollen herred. Dette vand var mærkeligt ved den store forandring i vand- standen. Det fandtes til en tid 232O m. langt, 850 m. bredt, men kunde svinde ind til en liden pyt. Elve11 danner paa et stykke grændsen mellem Lunde og Hollen herred. Mellem Nomevatn og Norsjø fører vasdraget navn af Eidselven Den løber i Lunde gjennem herredets mest opdyrkede og tættest bebyggede strøg. Den 2.v m. høie Sten.sy“os fulgte nedenfor Nomevatn, og neden- for Stensfos fulgte Fos.seo“ih-e)2, et mindre bassin. Derefter fulgte i en længde af 1.9 km. og med et samlet fald af 25.1 m. Vrangfos. Fra Eiebakken under Vrangfos havde elven paa en længde af 0.s km. 3.2 m. fald. Den var derfor her stærkt strømmende og derhos grund. Derefter fulgte Hølene, hvor der var en fos eller stryg med et varierende fald fra 2.2Ö til 3.o m. paa en længde af ca. 200 m. Derfra og nedover til fossen ved Ulefos var elven robar og 11ogen11mde stille paa en længde af 3 km. Saa fulgte Ulefossen straks ovenfor Norsjø med et fald af 8.6 m., der udnyttes som drivkraft for den betydelige brugsdrift paa gaardene Ulefos og Hollen. F Paa nordsiden er i Hollen herred tildels fjeld, paa sydsiden er der frugtbarere og bedre bebygget land. Eidselven var og er af stor betydning for tømmerflødningen, men saavel Stensfossen som Vrangfossen lagde væsentlige hindrin- ger iveien for denne. Sfens:fb.9sen havde en længde af 190 m. mellem steile fjeld- sider. Øverst var løbets bredde ved de lavere vandstande kun 15.–Z m. Nederst udvidede løbet sig til en bredde af 56 m. Faldet ved lavvand var 3.1 m., men aftog under stor flom, - som den i 1853, under hvilken veien langs Nomevatn stod under vand, – til 2.1 m. Vandføringen under stor flom a-nsloges til 718 m.3 i sekundet. I 1854 blev de øverste 6O m. af fossen renset for store klippestykker og stene, hvorhos løbet udvidedes. Derved sænke- des flommen i Nomevatn 0.s m., hvorved veien og store stræk- ninger godt land blev fri for oversvømmelse.