136 BRATSBI–2ll(i Au-P. elven kommer fra Gavlesjø, HOZZ(’)l8– og LíIl(ZCbl(–)’OO(’)’)l(’Il(’ i den sydveStre del af Hitter(la1 paa grændsen mod Hjartdal og løber i sydøst1ig retning ind i Bø herred. Den har et temmelig ro- ligt 1øb. “ Denne elv optager .L()Il(l(’Zt’(’Il, som udspringer sydøst for Himingen og i sydøStlig retning gjennemstrømmer Reshy“emvatn og VafmÞrvøtn, hvorpaa den gaar ind i Bø herred; de forener sig nordenfor gaarden Braaten. – Under navn af Høi-t(ZeZcP(?11 gaar det samlede vasdrag sydover, danner paa et stykke grændsen mellem Bø og Sande og falder i Bøelven. Hørteelven har et meget stridt løb, danner ved pladsen Rj“– kan en stor fos og er aldeles ufarbar. Dens middelbredde er 3O m. Bo-eib(ek kommer fra Dan1tjernene, løber mod nordøst-, til den ved gaarden af samme navn falder i Bøelven. Ki.S“ibækken kommer nordenfra Tveitvatn, nordvest for Skar- daafjeld og falder i Bøelven ved gaarden Evje. i Gamembæk kommer fra Holtentjern søndenfor Skardaafjeld og falder i sydvestlig retning i Bøelven forbi gaarden Gunem. De tre sidste bække er ubetỳdelige og kan samtlige vades.] Ves(fjeldenes vasdrag. I Vestfjeldenes vasdrag skal først om- tales Bandak.s-vatw, Kvites(1idCatn og Flaavatn og derefter elven, Eidselven eller Farelven eller L2l)i(Z(3(’Zl’(’)l, der danner afløbet fra de nævnte vande til Norsjø. Vestfjeldenes vasdrag falder ud i Norsjø ved Ulefos paa vestsiden af sjøen; det er Skiensvasdragets næststø1–ste vas- drag. B(mdaksvatn, det øverste og vestligste af de sammenhængende store vand i det vestlige Telemarken, ligger i Mo, Laardal og Kviteseid herreder i en høide af 72 m. o. h. Det er 27 km. langt og indtil 1.Ö km. bredt, har regelmæssig form med hoved- retning i øst-vest. Fladeindholdet er 29.ov km.9. Vandet ligger mellem høie, steile fjelde, som paa de fleste steder gaar helt ned til vandet. Den største fundne dybde af vandet ud ør 211 m. udfor Digernes og l53 m. mellem Laardal og Bandaksli. Kun ved Vandets vestre ende og omkring Laardal kirke paa nordsiden af vandet (Triset) er en ganske tæt bebyggelse. Ellers er der kun sætre og en enkelt høitliggende gaard langs vandet. Bandaksvatn er vigtigt for kommunikationen, og der under- holdes en stadig dampskibsfart; tømmerflødningen er betydelig. Ingen vei, ei engang en fodsti, fører langs dette vand.
