Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 1.djvu/117

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

104 BRATSBERG AMT. vandet salt. Ogsaa hvitting fiskes helt.0p ved Skiens bryg- ger; niser og sælhund er ogsaa seet i elven. Endog makrel Var fisket i Graaten, og saa stor fisk som ha-akjærringer, og der er mange manæter i vandet Fisket har tildels været frit som i en fjord. Før kanaliseringen har man undertiden kunnet ro op Kloster- foSsen, naar vandstanden var lav. Strømmen ved Brevik er ogsaa meget Stærk, men ikke som i Graaten, da derude er mere rum. Strømmen i Graa- ten kan under flom gjøre op til 1O mils fart, i Brevik noget mindre. Elven er seill)ar for indtil 4..B m. dybtgaaende fartøier. Strømmen er altid stærk, navnlig ved Graaten. I elven findes nogle boer, forsynet med stager. Der kan ankres mellem Follesta(l og Skien paa 6–-8 favne vand og ler- l)un(l. Ved Porsgrund, lige nedenfor Skj(Prsfrøm-men begynder, hvad man kunde kalde, Skienselvens (l(1lfa(lama(‘L9e. 0prindelig delte elven sig her i 2 arme, hovedarmen, den nuværende elvemunding, mod vest og en mindre arm mod øst. Denne sidste arm be- gyndte ved færgestedet, flød derfra mod syd indenfor den nu- værende store lasteplads Bien og Tolbodøen forbi Præstegaarden, bredte sig ved F rednes ud til den endnu eksisterende Litleelv. satte dernæst indenfor øen Roligh()(lm, hvor den mundede ud i Gunneklevfjorden, der dengang gjennem et sund over Herøen stod i forbindelse med Frier. Gamle folk har berettet, at større jagter i deres barndom ofte benyttede denne led. Nu er hele armen gjengroet, naar undtages Litleelven, dere viser sig som en grøft, f. eks. ved begyndelsen ved færgeste(let. Mellem de to elvearme laa en del langstrakte øer, skilte ved sunde. Af saadanne var for mere end en menneskealder siden endnu føl- gende adskilte: det nuværende B“ien, der dengang kun var en lav grund, men som senere er bleven opfyldt og indrettet til lasteplads, Tolbodøen, Rolighe(len og Herøm, hvoraf dog sidstnævnte kun tildels skyldes elvens deltadannelse. Alle disse øer er nu forlængst landfaste med undtagelse af Roligheden, der ligger udenfor Gunneklevfjorden. Af de s1mde, der oprindelig forenede begge elvearme, er det øverste mellem Bien og Tolbodøen samt sundet tvers over Herøen igjengroet; det samme er ogsaa tilfældet med et sund Tassesundet, der ifølge et gammelt grundkart fra den østre arm strakte sig mod øst, og hvorover der i sin tid førte en nu forlængst forsvunden bro. De to sunde nord og syd for Roligheden eksisterer derimod endnu, men grundes stadig mere og mere til, især det sidste. Gunneklevfjorden bliver herved mere og mere afskaaren, og om