Side:Norge og foreningen med Sverige.djvu/28

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

III. RIGSAKTEN

Rigsakten er det retslige grundlag for unionen mellem de to riger, og den angir selv at den indeholder «vilkårene for den imellem Norge og Sverige trufne forening under en konge men med særskilte regjerings-love.» Sverige kan ikke fordre noget større fællesskab, og Norge ikke påstå fællesskabet begrænset til noget mindre end det som denne overenskomst fastslår. Rigsaktens forudsætning er fuldstændig ligestillethed mellem de to stater, eller som stortingets enstemmige adresse til kongen i 1860 udtrykker det: Den i rigsakten givne grundvold er «rigernes ligeberettigelse og ethvert riges enerådighed i alle anliggender, der ikke er betegnet som unionelle.» I den skrivelse hvormed Karl Johan den 12 april 1815 ledsaged den svenske konges oversendelse til den svenske rigsdag af forslaget om rigsakten, heder det bl. a.: «Når tvende folk frivilligen underkaster