Forretninger, og hvor man ikke er stærk i nogen Ting, fordi man vil Tsere stærk i Alt. Naar Lægen paa eengang vil helbrede Menneskenes Sygdomme og Statens Bræk, bliver han en Fusker i begge Dele; og naar en Musikus baade vil være Virtuos og Raadmand, kan man ikke vente andet af ham end Dissonantser. Vi beundre dem, som vove at paatage sig forskiellige Embeder paa eengang, trænge sig ind i de vigtigste Forretninger, og tiltroe sig Duelighed til alle Ting. Det er kun deres Forvovenhed og slette Kundskab om deres egne Evner, som vi ere saa daarlige at beundre; thi kiendte de Forretningernes Vigtighed og deres egne svage Kræfter, vilde de endog afslaae disse Embeder, naar de bleve dem tilbudne, og skiælve blot ved at høre dem nævne. Her er derimod Ingen, der paatager sig noget, som han ikke forstaaer. Jeg erindrer endnu, at jeg hørte den store Pbilosoph Rakbasi tale om denne Materie saaledes: «Enhver maa kiende sine egne Naturgaver, og strængt bedømme sin egen Duelighed og sine Mangler. Ellers vise Skuespillerne mere Forstand, end vi; thi de vælge ikke de bedste Roller, men dem, som de bedst kunne udføre. Skal da Skuespilleren være klogere paa Theatret, end vi i Livet?«
Indbyggerne i dette Fyrstendom inddeles ikke i Adel og Pøbel. Fordum havde vel denne Inddeling Sted; men da Fyrsterne mærkede, at dette kun lagde Grunden til Uenighed, ophævede de viselig al Slags
