dertil bestemt Bog, paa det at han kan erindre sig og daglig have for Øine, hvem han bør forfremme til de ledige Betieninger.
Den nys ommeldte Jomfru bavde fire Aar tilforn faaet et udmærket berømmende Vidnesbyrd af Karatti, og var paa denne Grund af Fyrsten beskikket til Overdommer i Raadet, og just i hendes egen Fødeby; en Skik, som Indbyggerne i Potu bolde meget helligen over, da de troe, at Ingen kiender bedre et Steds Beskaffenhed, end de, der ere fødte og opdragne paa samme. Hendes Navn var Palmka, og hun havde nu i en Tid af tre Aar forestaaet hendes Embede med allerstørste Berømmelse. Man holdt hende overalt for det forstandigste Træ i hele Byen; thi hun havde saa yderlig langsomt et Begreb, at hun med Nød og Neppe begreb en Ting, før den var tre eller fire Gange gientagen for hende. Men naar hun først havde fattet noget, indsaae hun det til Grunde, og opløste med saa megen Skiønsomhed de vanskeligste Opgaver, at alle hendes Domme bleve boldte for ligesaa mange Orakler.
Som Themis selv i Vægtens lige Skaaler
Hun veied’ Ret mod Uret, uden Svig,
Og skielned’ altid Sandheds egne Straaler
Fra Falskheds laante Skin, Gudinden lig.
Hvorfor hun og i den hele Tid, hun havde beklædt sit vigtige Embede, aldrig havde afsagt nogen Dom, som jo var bleven opløftet til Skyerne, og bekræftet af det øverste Statsraad i Potu.
