ligefrem urigtige[1]. Og en anonym Recensent i ovennævnte Nummer af Kritik og Antikritik (efter Werlauffs Formodning J. C. Tode) anfaldt Skriftet med en slet dulgt Animositet og en vidtgaaende Mangel paa Indsigt og Smag. — Men desto livligere Paaskjønnelse fandt Arbeidet hos det store Publicum, der i et Par Menneskealdere har beundret denne classiske Oversættelse, hvilken Werlauff træffende har characteriseret med følgende Ord:
»Den flydende og aandfulde Oversættelse, i stilistisk
Henseende et erkjendt Konstværk, den elegante Versification, Kobbernes Udførelse fra Penslens og Gravstikkens Side, samt det typographiske Udstyr, ville altid gjøre denne danske Niels Klim til en Prydelse for vor Litteratur, hvortil endnu neppe haves Mage. Denne Berømmelse forgaaer intet væsentligt derved, at Oversættelsen i det Hele er mere fri og omskrivende end tro,
og at flere af Tegningerne ikke svare til selve Bogens Indhold«.
Selv satte Baggesen meget stor Priis paa dette Arbeide, og i et Exemplar af Bogen, som han Aaret før sin Død gav sin Søn, skrev han følgende Tilegnelse:
Baggesens Overæsttelse af Niels EHim er optrykket 1806 af Rabbek i Holbergs udvalgte Skrifter, ottende Bind, og 1832
- ↑ Abrahamson dadler saaledes Brugen af de »lede« Ord Beskjeftigelse, Stof, Nid ( – Misundelse, Ordets eneste danske Betydning), Sveden sprang mig af Panden (Abrahamson fordrer: sprak), Bærevogn (brugt af Holberg selv), forstede sin Gemaldine m. fl.
