Side:Niels Klims underjordiske reise.djvu/17

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

NIELS KLIMS

UNDERJORDISKE REISE.

FØRSTE KAPITEL.

Forfatterens Nedfart til Afgrunden.

Efterat jeg ved Academiet i Kiøbenhavn havde overstaaet begge Examener, og faaet Karakteren Laudabilis baade for Theologien og Philosophien, lavede jeg mig, i Aaret Sexten Hundrede og Fire og Tredsindstyver, til at reise hiem igien til mit Fødeland, og gik ombord paa et Skib, som var bestemt til Bergen i Norge. Jeg var forsynet med glimrende Testimonier fra begge Faculteter, men blottet for Penge: en Skiebne, som jeg havde tilfælles med alle andre norske Studentere, der i Almindelighed komme pengeløse tilbage fra Musernes Tempel. Vi havde god Vind, og ankom efter tre Dages lykkelige Seilads til min Fødeby Bergen.

Lærdere, men ikke rigere, levede jeg i nogen tid efter min Hiemkomst af mine Slægtninges og Forvandtes Understøttelse. Uagtet jeg paa denne Maade levede