Den talrigste, og altsaa og den mægtigste blandt
disse Stammer er Nagirernes, eller deres, som have
aflange Øine, og derfor synes, at alle Ting ere aflange.
Regenterne, Raadsherrer og Præster vælges altid af
denne Stamme. Disse allene have Deel i Statsbestyrelsen,
og antage Ingen af de andre Klasser til
noget offentligt Embede, med mindre han bekiender,
at en vis, Solen til Ære, paa det høieste Sted i
Templet opstillet Tavle ogsaa forekommer ham aflang,
og bevidner dette med Ed.
Denne Tavle er det Allerhelligste i den mardakanske Gudstieneste. Mange retskafne og dydige Borgere, som afskye Meened, komme derfor aldrig til Æres-Embeder, og ere bestandigen udsatte for al muelig Spot og Forfølgelse. Det nytter intet, at de undskylde sig med at maatte troe deres egne Øine; de faae kun derved en Proces paa Halsen, og det, som blot er en Naturfeil, regnes dem til Ondskab og Gienstridighed. Eden, som de, der ville være noget, maa underskrive, lyder saaledes:
»Kaki manaska qvihompu miriac jakku mesimbrii caphani crukkia manaskar qvebriac krusundora.«
»Jeg sværger, at Solens hellige Tavle synes mig aflang, og lover i denne Mening at forblive indtil mit sidste Aandedræt.«
