unyttige Vidtløftighed, vil jeg kun opholde mig ved de Folkeslag, som forekom mig meest besynderlige, og i hvis Sæder og Egenskaber jeg fandt saa meget Usædvanligt og Forunderligt, at Planeten Nazar fra denne Side synes mig at fortiene Plads iblandt Verdens Underværker.
Overalt lagde jeg Mærke til, at det hele fornuftige Trækiøn i Artighed, Dømmekraft og Alvorlighed meget lidt afveg fra Potuanerne; men i Skikke, Sielekræfter og Legemsdannelse fandt jeg dem saa forskiellige, at hver Provinds syntes mig en ny Verden,
I Qvamso, den første Provinds, man kommer til paa hin Side Sundet, vide Indbyggerne, som ere lutter Egetræer, af ingen legemlig Svaghed eller Sygdom at sige, men opnaae i fuldkommen, vedvarende Sundhed den høieste Alderdom. De forekom mig derfor i Førstningen at være de Lyksaligste blandt alle Skabninger; men jeg indsaae snart ved løselig Omgang med dem, at jeg havde taget mærkelig feil. Jeg saae rigtig nok Ingen iblandt dem bedrøvet; men jeg saae paa den anden Side heller Ingen fornøiet, end sige glad. Thi ligesom den reneste Himmel og mildeste Luft intet Indtryk giør paa os, uden efter foregaaende Slud og Uveir, saa have og disse Træer intet Begreb om deres Lyksalighed, fordi den aldrig afbrydes, og føle ikke, at de ere sunde, fordi de aldrig ere syge. De henbringe deres Liv i bestandig Helbred, men tillige i bestandig Ligegyldighed. Ethvert Gode, som
