Denne siden er korrekturlest
-
idelig og ukaldte sees i Forgemakket, have enten giort noget Ondt, eller have det i Sinde.
- Han bør allennindst ophoie dem, som ivrigst tragte efter Ære. Saa vist som det er, at Ingen tigger om Almisse, uden den, der er hungrig eller fattig, ligesaa afgiort er det, at Ingen heftigere stræber efter den udvortes Ære, end den, som ikke kan erhverve sig Berømmelse ved Dyd og Fortienester.
Den følgende er en meget nyttig Regel; men jeg kunde ikke bifalde den, for det fornærmelige Exempels Skyld, hvormed den var oplyst. Den lød omtrent saaledes:
- Ingen Borger maa ansees for ganske uduelig. Ingen er saa dum, at han jo kan bruges til noget, ja endog overgaae Andre deri, naar man forstaaer at vælge det Rette. Een kan have stor Dømmekraft, en Anden Vittighed; Een Stadighed og Siels Fasthed, en Anden Legems Styrke; Een kan bruges som Dommer, en Anden som Skriver; Een kan være duelig til at giøre Opdagelser og Planer, en Anden til at udføre dem; Faa ere ganske ubrugelige. At saa Mange ansees derfor, er ikke Skaberens Skyld, men allene Menneskenes egen, som ikke ret undersøge Enhvers Kræfter og Duelighed.
Dette oplystes nu med mit Exempel saaledes: Vi have i vor Tid seet et underligt Dyr, som formedelst sin hurtige Forstand blev af Alle anseet for ganske udueligt, dog have hans hurtige Fødder været
