Side:Nansen - Paa ski over Grønland.djvu/44

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

et bestemt tidsrum. Jeg forstaar imidlertid ikke dette ræsonnement; kan man ikke bruge dyrene den hele vei, saa staar man sig dog paa at bruge dem, saa langt de rækker, og saa slagte dem.

Har man et tilstrækkeligt antal dyr og medtager saa meget proviant til dem, som de kan trække ved siden af ekspeditionens øvrige udrustning, kan man ved deres hjælp rykke hurtig frem uden at anstrenge sig selv i nogen følelig grad. Samtidig har man den fordel, at man ved efterhaanden at slagte dyrene stadig kan skaffe sig fersk mad; saaledes trænger man heller ikke saa stor proviantforsyning til sig selv. som ellers vilde være nødvendig. Naar man saa tilsidst blir nødt til at slagte de sidste dyr, bør man være kommet et betydeligt stykke frem uden at tære paa sine egne kræfter, — har desuden den hele tid kunnet spise sig god og mæt paa fersk mad, hvilket er af stor betydning, og bør saaledes kunne fortsætte reisen med lige gode kræfter, som da man begyndte.

Mange vil vistnok indvende, at dette ikke kan gjælde, naar talen blir om hunde; men jeg kan dertil kun svare, at jeg ved af erfaring, at hunger er en særdeles god kok, at hundekjød aldeles ikke er usmageligt, eskimoerne anser der endog for at være meget godt, og at den, der under saadanne omstændigheder som her ikke kunde spise det, ikke egner sig som deltager i en færd af denne natur.

Havde jeg kunnet opdrive gode slædehunde, havde jeg derfor taget dem med; hunde har nemlig den store fordel fremfor renerne, at de er betydelig lettere at transportere, samt at de ikke er vanskelige at fodre; de spiser den samme proviant, som vi selv, mens renen maa have sin egen proviant, væsentlig renmos, og den er rumstor og tung. Det var mig imidlertid ikke muligt