Side:Nansen - Paa ski over Grønland.djvu/42

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest


Han var den eneste af ekspeditionens medlemmer, som var gift; han forlod kone og fem børn. Som tidligere nævnt, kjendte jeg ikke dertil paa forhaand; jeg havde sat som regel, at ingen af deltagerne skulde være gifte. Som fjeldlapper i almindelighed var han betydelig dorskere end den yngre lap; han likte bedst, naar vi ikke var paa vandring, at sidde stille ned med benene overkors i en krog inde i teltet og aldeles ingenting bestille, efterat han havde pudset sig selv for sne. Det var sjelden, man saa ham tage sig noget for, uden han blev direkte opfordret dertil. Han var meget liden af vekst, men var overraskende sterk og udholdende, uagtet han altid vidste at spare sig selv og sine kræfter.

Han talte især ved begyndelsen af færden meget lidet norsk, men paa grund deraf kunde hans bemerkninger falde yderst komiske og forvoldte ofte megen munterhed. Han kunde ikke skrive og forstod ikke saa moderne indretninger som et ur, men læse kunde han, og hans kjæreste lekture var det nye testamente paa lappisk, som han aldrig vilde skille sig fra.

Begge lapper var, som de selv sagde, gaaede med blot for at tjene penge, ikke af nogen lyst til færden eller til eventyr; de var tvertimod yderst bange for det hele og blev let skræmte, hvilket jo ikke er til at undres paa, naar det betænkes, hvor liden rede de fra først af havde paa det hele. At de ikke vendte saa uvidende tilbage, kan blandt andet sees af enkelte af Baltos optegnelser, hvoraf nogle senere vil bli meddelte.

De var forøvrigt snille og elskværdige mennesker, deres troskab kunde ofte være ligefrem rørende, og jeg kom til at holde meget af dem.