Side:Nansen - Paa ski over Grønland.djvu/35

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

folk paa veien havde betaget dem modet ved bl. a. at fortælle dem, at jeg skulde være et rent urimeligt menneske, fortsætter han saaledes:

«14 april reiste vi fra Trondhjem og kom til Kristiania den 16 april. Nansen havde sendt en mand til ildvogns-stationen for at modtage os to, nemlig Sverdrup, som kom til os og spurgte: «Er I to de mænd, som skal med Nansen?» Vi svarede, at det var os to. Sverdrup fortalte, at ogsaa han var en af dem, som skulde med Nansen, og han fortalte, at han var dragen afsted for at modtage os. «Kom med mig,» og vi fulgte med, og han førte os til et hotel, som er i Toldbodgaden nr. 30.

Efter en times forløb kom Nansen og Dietrichson for at hilse paa os. — Det var fremfor alt herligt og vidunderligt, da vi slap til at faa se denne fremmede husbond, nemlig Nansen. Han var fremmed for os, men hans ansigt skinnede imod os, som om det havde været vore tilbageblevne forældres ansigt, saa yndigt forekom det mig, og ligesaa hans velkomsthilsen til os. Alle de fremmede byfolk var meget gode og venskabelige imod os lapper i den tid, da vi var i Kristiania by; fra den tid blev vi endnu mere glade, og det blev meget behageligt for os.»

Da vi nu gjennem hele denne bog skal færdes sammen med disse 5 mennesker, saa er det muligens mest passende, at de blir forestillede. Jeg skal begynde med nordmændene og tage dem efter alder.

Otto Neumann Sverdrup var født den 31 oktober 1855 paa gaarden Haarstad i Bindalen paa Helgeland. Hans far var gaard- og skogseier Ulrik Sverdrup, og hans mor var Petra Knoph.